Medister med saltet kål og rødbedepesto
Tilberedning
Tilberedning af medister
Varm olie og smør op i en pande.
Kom medisterpølsen på panden, og lad den langsom blive brun ved medium varme i 30 min. Vend den undervejs. Krydr med salt, peber og timian.
Saltet spidskål
Bland salt i kålen i en sigte, og lad det trække i 20-30 min.
Skyl kålen i koldt vand, så alt salt skylles af. Slyng kålen i en salatslynge, eller pres så meget vand ud som muligt. Bland de øvrige ingredienser i den saltede kål og smag til.
Rødbedepesto
Blend mandler og parmesanost sammen i en foodprocessor, til det er granulat.
Tilsæt stykker af kogt rødbede sammen med olivenolie, salt, peber og mørk balsamico. Kom rødbedepestoen i et glas. Den kan holde sig på køl i et par dage.
Anretning
Servér medisterpølse med saltet kål og rødbedepesto.
Velbekomme!
Sådan steger du medister på panden
Ønsker du en guide til hvordan du kan stege din medister til perfektion? så følg vores guide med tips og gode råd. Velbekomme!