Vores historie

Det hele begyndte i Horsens

Den 14. juli 1887 gik 500 bønder på Horsens-egnen sammen og stiftede Danmarks første svineslagteri. Der blev afholdt stiftende generalforsamling, jorden blev købt, byggeriet blev sat i gang og materiellet blev sat op. Den 22. december 1887 var Horsens Andelssvineslagteri klar til at slagte de første svin. Det var en stor begivenhed, og den lokale avis, Horsens Folkeblad, havde sendt en journalist til slagteriet.

- Klokken 4 1/2 blev det første Svin "taget" næsten bogstaveligt "ved vingebenet" det vil sige der blev lagt en Løkke om dets ene Ben og Svinet hales til Vejrs op til Begyndelsen af Jærnløbestangen, indleder journalisten artiklen med.

Lige siden den første slagtning er der i Danish Crown blev der lagt vægt på omhyggelighed i arbejdet. Det blev allerede bemærket blandt tilskuerne til den første slagtning i 1887.

- Det tilstedeværende Publikum beundrede den Færdighed, hvormed Slagtermesteren udførte Opskæringen. En slagter her fra Byen blottede i Ærbødighed sit Hoved; det kunde han dog ikke gøre efter, skrev Horsens Folkeblad.

Danmarks første andelssvineslagteri var en succes fra begyndelsen. I løbet af slagteriets første år blev der slagtet 23.400 svin, og der blev solgt 2,2 millioner pund flæsk. Det gav et overskud på 75.400 kr.

Åbningen af andelssvineslagteriet vakte stor opmærksomhed i dansk landbrug, og det blev startskuddet til en ny epoke i dansk landbrugshistorie. Over hele landet skød andelsslagterierne op, og i 1962 var der 62 andelsslagteriselskaber i Danmark.

Hele verdens Steff-Houlberg

I den koreanske hovedstad Seoul tager en kvinde en stor bid af den Viking Hotdog, hun netop har købt i en af Steff Koreas restauranter. I et supermarked i Danmark lægger en mand en pakke pølser fra Steff-Houlberg i indkøbsvognen, så han har proviant klar til en grillaften med vennerne. Hver dag stifter tusindvis af mennesker verden over bekendtskab med pølser fra Steff-Houlberg.

Hvad mange af dem ikke ved er, at de ikke bare køber et produkt af høj kvalitet. Den 28. marts 1889 grundlagde Søren Houlberg nemlig en lille høkerforretning i Lille Strandstræde i København. Den forretning var en del af grundlaget for det, vi i dag kender som Steff-Houlberg.

Samarbejde sætter gang i eksporten

Andelssvineslagterierne arbejdede sammen om afsætningen af bacon på det engelske marked.

I 1902 blev selskabet Danish Bacon Agency Limited oprettet med netop det formål for øje, og Danmark blev hurtigt den vigtigste leverandør af bacon til det engelske marked.

Det var de tre andelsslagterier i Holbæk, Nykøbing Falster og Slagelse, der stiftede selskabet, og slagterierne forpligtede sig til at afskibe 400 baller bacon om ugen.

Baconselskabet vokser

Danish Bacon Agency Limited skiftede i 1906 navn til Danish Bacon Company, og andelsslagterierne i Randers, Fåborg, Haslev og Roskilde blev også en del af selskabet. Frem til første verdenskrig afskibede Danish Bacon Company gennemsnitligt 750 tons bacon om ugen.

Kød af bedste kvalitet

At Danish Crown har fokus på kvalitet er ikke et nyt fænomen. Sådan har det været i mere end 100 år. I den sidste halvdel af 1800-tallet begyndte en lang række af de større byer - med Københavns Kommune i spidsen - at indføre kødkontrol for at sikre, at det kød der forlod slagterierne, var af højeste kvalitet. Kontrollen var dog langt fra ensartet, og derfor blev der i 1898 nedsat en Kødkontrolkommission, som fik til opgave at udarbejde et lovforslag om ensartet statskontrol, som skulle gælde i hele landet. Lovforslaget blev forelagt Rigsdagen og i 1906 blev den første lov om kødkontrol vedtaget.

Danmarks første varemærke

Over hele verden køber forbrugere mad, der er mærket med tre tulipaner. Tulips varemærke med de tre tulipaner, var det første varemærke, der blev registreret i Danmark. Det var i 1909. Første gang mærket blev brugt i eksportsammenhæng var i 1912 i forbindelse med eksport til England.

Steffs amagerkanske pølsefabrik

Jens Steffensen, slagter og pølsemager, har været ansat syv år hos Kgl. Hofleverandør S. Johannesson. Nu åbner han viktualieforretning på Amager og indretter pølsefabrik. Steff'et fra Jens Steffensens navn bliver mange år senere kendt som den første del af det velkendte Steff-Houlberg brand.

Professionel pølseproduktion

Som den første i Danmark hentede Søren Houlberg i 1917 professionelle tyske pølsemagere til sin virksomhed, og Houlbergs pølser blev for alvor kendte i hele landet.

Hård opbremsning i baconeksporten

Danmark havde svært ved at opretholde leverancerne af bacon til England under første verdenskrig. I februar 1917 blev al baconeksport fra Danmark stoppet en overgang, fordi tyskerne forhindrede vejen for al skibstrafik over Nordsøen. Krigen betød, at den danske produktion af bacon faldt drastisk.

Danish Bacon Company har vokseværk

Da krigen var forbi i 1918, var den danske eksport af bacon svundet ind til næsten ingenting, og der blev ikke produceret mere flæsk, end hjemmemarkedet kunne aftage. Alligevel tilsluttede flere slagterier sig Danish Bacon Company, som i 1919 bestod af 17 andelssvineslagterier.

Pølsevognene indtager Danmark

De første seks pølsevogne i Danmark blev sat på gaden den 21. januar 1921 efter mere end 10 års kamp med bystyret i København. Datidens pølsevogne mindede meget lidt om de pølsevogne, man ser i dag, idet der var tale om varmekasser på hjul. Der skulle gå flere årtier, før pølsemænd, som i dag, kunne stå indenfor i tørvejr og sælge pølser i stedet for at være tvunget til at putte aviser under tøjet for at holde varmen i den københavnske kulde.

Regeringen indfører baconkvoter

Baconproduktionen i Danmark steg voldsomt i begyndelsen af 1930'erne. På 10 år var produktionen firedoblet, og i 1930 blev der slagtet fem millioner svin på andelsslagterierne. Men branchen skulle ikke glæde sig for tidligt.

Den økonomiske verdenskrise ramte nemlig også baconeksporten, da den økonomiske krise skyllede ind over Storbritannien. Det engelske parlament vedtog en svinekødsimportlov, som skar voldsomt i baconeksporten til fordel for hjemmeproduktionen.

Da briterne indførte et kvotesystem, måtte den danske regering regulere svineproduktionen i landet. Derfor nedsatte Landbrugsministeriet et baconudvalg, som havde til opgave at regulere eksporten til England. Udvalget lavede beregninger over, hvor meget bacon der kunne afsættes, og landmændene fik tildelt svinekort i forhold til tidligere produktion og størrelsen på deres landbrug. Dette kvotesystem trådte i kraft i juni 1933. Baconrationeringen ophørte først endelig i 1954.

Pølserne fra Gjøl

I 1934 stiftede slagter Jørgen B. Jensen pølsefabrikken Gøl Pølser i det lille fiskersamfund Gjøl ved Limfjorden. I takt med at produktionen voksede, blev der behov for udvidelse af produktionsfaciliteterne. Derfor flyttede Gøl Pølser til Skalborg ved Aalborg i 1951, hvor billedet er taget. 15 år senere blev der opført en helt ny fabrik i Svenstrup J, syd for Aalborg, hvor Gøl Pølser bliver produceret den dag i dag.

Krigen sænker bacontransporten

Da 2. verdenskrig ramte Europa, blev baconeksporten endnu engang udfordret. Nogle af eksportskibene i Nordsøen blev stoppet af tyskerne, som tog al det bacon, som lastrummene var fyldt med. En del af lasten gik også tabt under transporten over Nordsøen. Fra september 1940 og til årets udgang gik 6.500 tons bacon tabt på havet som følge af fjendtlige angreb.

Særligt Esbjerg Andelssvineslagteri var hårdt ramt af, at forbindelse til det engelske marked blev afbrudt under besættelsen. I de vanskeligste år af krigen, blev der en uge kun slagtet syv svin. I 1946 var slagtningen oppe på godt 50.000 svin, og de danske slagterier havde efter krigen held til at genvinde førerpositionen på det engelske marked.

Baconimperiet vokser

I 1951 Danish Bacon Company vokset yderligere, og havde nu 33 andelsslagterier som medlemmer. Slagterierne slagtede til sammen 1,8 millioner svin årligt. Tilgangen til Danish Bacon Company fortsatte, og selskabet oprettede stadig flere nye filialer og datterselskaber.

Fru Mous gode idé

Vera og Sigurd Mou overtager en slagterforretning på Hjertingvej i Esbjerg. Det er her Vera Mou får idéen om at sælge færdiglavede supper og suppeboller og dermed lægger grundstenen til Mou Suppe.

Konserves på jysk

Tulips fabrik i Brabrand ved Århus blev grundlagt under navnet JAKA (Jydske Andelsslagteriers Konservesfabrik Amba) i 1954 og er i Danmark især kendt for JAKA Bov og middagsretter. Konserves var en langt mere udbredt spise i Denmark i 60´erne og 70´erne, og en række ad Danmarks mest kendte skuespillere reklamerede for JAKA-produkterne.

Houlberg opkøbes

S. Houlberg A/S bliver i 1959 overtaget af De Samvirkende Danske Andelsslagterier og Privatslagteriernes Organisation (forløberen for Danske Slagterier). 

Fusionernes tid

I 1960’erne begyndte andelsslagterierne at fusionere for bedre at kunne løfte opgaver som salg, markedsføring og produktudvikling.

Steffensen og Houlberg fusionerer

J. Steffensens fabrikker overtages i 1966 også af De Samvirkende Danske Andelsslagterier og Privatslagteriernes Organisation. Det fører til en fusion af J. Steffensen og S. Houlberg under navnet Steff-Houlberg I/S. Det første Steff-Houlberg logo ser dagens lys.

Danish Crown sikrer eksporten

Den 15. november 1970 fusionerede andelsslagterierne i Vojens og Kolding i selskabet Sydøstjyske Andelsslagterier. Fusionen var kommet i stand efter Andels-Svineslagteriet i Kolding gennem nogle år havde forhandlet med andre syd- og sønderjyske slagterier om fusion. Andels-Svineslagteriet i Kolding var nemlig i den situation, at tilgangen af svin til slagtning oversteg slagteriets kapacitet.

Fusionen mellem andelsslagterierne i Vojens og Kolding faldt hurtigt på plads, og begge slagteriers generalforsamlinger vedtog fusionen ved den første generalforsamling. I 1970'ernes fusionstid var det normalt, at der skulle mere end en generalforsamling til, før fusionerne blev godkendt.

Kort efter fusionen valgte man at skifte navnet Sydøstjyske Andelsslagterier ud med navnet Danish Crown. En af årsagerne til, at det var navnet Danish Crown, der blev valgt, er, at det skulle være med til at slagterierne et velkendt navn i forbindelse med eksport af svinekødet. Danish Crown er i dag kendt i hele verden som verdens største kødseksportør.

Tulip Slagterierne dannes

I 1971 fusionerer andelssvineslagterierne i Hammel, Grindsted, Odder og Horsens under navnet Tulip Slagterierne. Omsætningen i slagterierne var på godt en milliard kroner, og der blev slagtet 1,4 millioner svin årligt.

EU stiller krav

Siden slutningen af 1800-tallet havde der været regler om, hvordan man skulle omgås de slagtede dyr og kødet, så man sikrede, at det var ordentlig kvalitet, der kom ud til forbrugerne. Op gennem 1900-tallet var der kommet flere og flere krav til fødevaresikkerheden.

Da Danmark i 1972 blev en del af EU, blev der stillet yderligere krav. Det betød, at slagterierne investerede store beløb i nyt udstyr, så de kunne leve op til de nye krav.

Steff-Houlberg får ny ejer

Steff-Houlberg I/S overtages af Forenede Sjællandske Andelsslagterier.

Det stærke brand

På grund af befolkningens store kendskab til navnet Steff-Houlberg fra især de mange pølsevogne, ændrer Forenede Sjællandske Andelsslagterier navn til Steff-Houlberg Slagterierne, og Steff-Houlberg logoet redesignes til det, vi kender i dag.

Danish Crown etableres

Tulip Slagterierne, Østjyske Slagterier og Sundby-Wenbo blev i oktober 1990 samlet til Danish Crown.

Tulip International etableres

I oktober 1990 blev Tulip International A/S etableret. Det nye selskab var en sammenlægning af Normeat, Danepak, Jaka og Tulip slagteriernes forædlingsdel. Samme år blev Danish Prime etableret efter en sammenlægning af Meatcut A/S og Faaborg Middagsretter.

Det moderne Mou

Danish Prime købte suppefabrikken MOU. Med sammenlægningen af de to varemærker, DANISH PRIME og MOU blev der skabt grundlag for et nyt og endnu stærkere produktkoncept, lanceret under et nyt, moderniseret MOU-mærke.

Fusion med det vestjyske

Vestjyske slagterier bliver en del af Danish Crown gennem en fusion og samtidig bliver Tulip international integreret i koncernen.

En del af noget større

Steff-Houlberg bliver en del af Danish Crown. Med hovedsæde i Ringsted bliver Steff-Houlberg-slagterierne en del af Danish Crown gennem en fusion.

GØL bliver en del af Danish Crown

I 2003 bliver det velkendte brand og mange danskeres favorit, GØL en del af Danish Crown familien. Købet sker med virkning fra 1. marts 2004.

Joint venture i Polen

I 2004 overtager Danish Crown Polens mest velkendte fødevarevirksomhed Sokolow i et 50/50 ejet joint venture sammen med finske HK Scan. De to virksomheder driver sammen Sokolow, indtil 2014, hvor Danish Crown overtager HK Scans aktier og dermed bliver eneejer af Sokolow. 

Sokolow står stærkt på hjemmemarkedet, hvor virksomheden er det ubetinget stærkeste brand og den største spiller inden for højt forarbejdede kødprodukter.

Danish Crown tager til Sverige

I 2007 køber Danish Crown sig ind i svenske KLS Ugglarps AB. Dette bliver begyndelsen på et svensk udviklingseventyr.

Danish Crown bliver aktieselskab

Danish Crowns repræsentantskab sagde den 13. oktober 2010 med et massivt flertal ja til dannelsen af et aktieselskab.

 - Den beslutning, der er truffet i dag, betyder i praksis ingen forandring for selskabets ejere. Der er alene tale om, andelsselskabet etablerer et aktieselskab, som er 100 pct. ejet af andelsselskabet. Der er således ikke tale om, at aktieselskabet erstatter andelsselskabet, sagde Danish Crowns daværende bestyrelsesformand Niels Mikkelsen, da afstemningen var slut.

Oplægget havde været debatteret blandt selskabets ejere siden februar 2010, hvor det blev præsenteret på et repræsentantskabsmøde. Siden havde det været på dagsordenen på samtlige repræsentantskabsmøder, og det var temaet på sommerkredsmøderne, som holdes landet over for alle ejerne – og den 13. oktober blev beslutningen om Danish Crown A/S så truffet.

- Det er et spørgsmål om at sikre, at vi har de værktøjer, der skal til på sigt, hvis vi skal opfylde den vækststrategi, repræsentantskabet har vedtaget. I første omgang har vi vedtaget at danne det aktieselskab, der åbner for en række muligheder på længere sigt. Men det er muligheder, som herefter skal analyseres indgående. Mulighederne skal løbende drøftes med ejerne, og de skal i givet fald vedtages af repræsentantskabet, sagde Niels Mikkelsen.

Styrke gennem opkøb og internationalisering

Danish Crowns datterselskab, DAT-Schaub vokser markant i USA gennem købet af 51 procent af aktierne i DCW Casings. Det er første skridt på selskabets helt store internationale rejse, der for alvor tager fart i slut 10’erne.

Opkøb af aktier

Danish Crown køber HK Scans aktier og får fuldt ejerskab over Sokolow. Dette følges op med købet af den polske forædlingsvirksomhed,  Gzella i 2017.

Øger tilstedeværelsen

Danish Crown øger sin tilstedeværelse i Sverige med et større opkøb, af slagteriet Dalsjöfors øst for Gøteborg. Opkøbet er med til at styrke KLS’ position overfor både de svenske landmænd, den svenske detailhandel og den svenske kødindustri. 

Nye poster og en gammel kending

Danish Crown får ny topchef. Efter 27 år ved roret og efter at have været i branchen siden han som 18-årig fik plads som kontorelev på slagteriet i Hurup, takker Kjeld Johannesen af.

Jais Valeur overtager posten i begyndelsen af 2016 og påbegynder hurtigt arbejdet med en ny strategi, der får navnet 4 Wheel Drive (4WD).

Ny strategi med fokus på forbrugere og markeder

Jais Valeur introducerer i slutningen af 2016 en ny strategi, der består af fire hovedelementer og beskriver, at Danish Crown skal tættere på forbrugerene, skabe mere værdi for kunderne, fokusere på hjemmemarkeder, og agere som en enhed. Ét brand.

Bæredygtighed indgår også i forbindelse med et højnet fokus på at løfte Danish Crowns omdømme.

Flere opkøb i Sverige

I Sverige opkøber vores datterselskab, KLS, Chark-Produkter og i 2021 følger endnu to forædlingsvirksomheder.

Flere opkøb i Tyskland

Danish Crown Beef køber i 2017 Teterow Fleisch, mens DAT-Schaub opkøber en række virksomheder og blandt andet positionerer sig stærkt på det tyske marked.

Fokus og prioritering

Danish Crown sælger Plumrose i USA. Der er første skridt i retning af en mere fokuseret og prioriteret tilgang til markederne og internationaliseringen igennem fokus på fire hjemmemarkeder og enkelte globale kategorier.

MEAT 2030 konference – begyndelsen på bæredygtighedsarbejdet

Danish Crown inviterer 200 stakeholders til konferencen MEAT2030. Fokus ligger på at sætte en retning for bæredygtighedsstrategien ved at lytte til eksperter, forbrugere, politikere og NGO’er. Konferencen bliver samtidig startskuddet på Danish Crowns strategiske arbejde med bæredygtighed, der tager udgangspunkt i koncernens bæredygtighedsstrategi, som bliver præsenteret i marts 2018.

Haarlem og toppen af topping

Helt i tråd med koncernens 4WD-strategi, køber Danish Crown i 2018 Baconspecialist Zandbergen i Holland. Samtidig bliver pepperonifabrikken DK-Foods i Thorning også en del af Danish Crown, som dermed bliver førende på pizza-toppings i Europa.

I USA køber DAT-Schaub en fabrik i Oelwein, der skal løfte selskabets aktiviteter som leverandør til medicinalindustrien. Fabrikken producerer nemlig råheparin til blodfortyndende medicin.

En ny identitet

I november 2019 lancerer Danish Crown en helt ny brandidentitet, der skal hjælpe med at flytte opfattelsen af Danish Crown fra at være en klassisk slagterivirksomhed til moderne fødevarevirksomhed.

I 2019 sælger koncernen Tulip ltd. i UK også, og aktiviteterne på det britiske marked er nu udelukkende baseret på danske råvarer. Samtidig træder koncernen ind på det kinesiske marked med åbning af en fabrik i Pinghu udenfor Shanghai.

Globalt udsyn og ny koncernstrategi

I 2021 lancerer Danish Crown en ny koncernstrategi under navnet ’Feeding the Future’. Den sætter skarpt fokus på bæredygtighed og at skabe mere værdi på andelsejernes leverancer at grise og kreaturer.

Grundlæggende fødes tanken om ”mindre men bedre”, og forædling skal være med til at løfte omsætningen og Danish Crowns position på hjemmemarkederne. Strategien bygger også videre på 4WD-strategiens grundtanke om at flytte Danish Crown fra klassisk slagterivirksomhed til moderne fødevarevirksomhed.

Som led i strategien lægges de to forretningsenheder Foods og Pork sammen og bliver til Danish Crown Business Unit. En beslutning, der skal styrke indtjeningen, samarbejdet og skabe en sammenhængende værdikæde fra jord til bord.

Dansk bacon gør comeback i England

Dansk bacon har i langt over 100 år haft en fast plads på morgen- og middagsbordene i tusindvis af britiske hjem, og i 2022 bliver danske råvarer i England prioriteret gennem etableringen af en topmoderne baconfabrik i Rochdale nord for Manchester.

Investeringen er et naturligt skridt ift. at udbygge og forsvare den nuværende position Danish Crown har opbygget gennem mere end 100 år. Fabrikken bliver over 30.000 kvadratmeter og etableres med topmoderne udstyr, så de over 900 tons bacon, der hver uge skal slices og pakkes på fabrikken, kan håndteres af omkring 300 ansatte.

Fabrikken er samtidig et led i udbygningen af Danish Crowns satsning indenfor foodservice i England, som begyndte i 2014 og for alvor tog form i 2017 med opkøbet af Leivers Brothers ltd.

Plantebaseret satsning

I januar 2022 lancerer Danish Crown en række plantebaserede produkter og færdigretter under brandet Den Grønne Slagter og opnår hurtigt en stor markedsandel.

Beslutningen om at gå mere målrettet ind på det plantebaserede marked er en strategisk prioritering om at have noget på hylderne til enhver smag. 

Nye rammer

I foråret 2023 åbnes dørene til Danish Crowns nye hovedkontor i Randers. Placeret på Danish Crown Vej 1 samles mere end 600 medarbejdere, der tidligere sad på tre forskellige adresser, under et tag med et klart mål om, at styrke samarbejdet på tværs.