Hvad spiser man juleaften

Hvad spiser man juleaften - and, flæskesteg eller noget helt tredje?

Flæskesteg eller and? Det er det store spørgsmål, der deler danske familier hver december. Og svaret er som regel: begge dele. For juleaften er danskerne ikke til at rokke. Vi ved hvad vi vil have, og vi har holdt fast i det i årtier. Men hvordan er den traditionelle, danske menu egentlig opstået, og hvad er det præcis, de fleste sætter på bordet den 24. december? Det får du svar på her. 

Ifølge en YouGov-undersøgelse foretaget for Danish Crown topper and og flæskesteg det danske julebord år efter år, og langt de fleste familier serverer faktisk begge dele den samme aften. 

And eller flæskesteg - eller begge dele?

Det er sjældent et enten-eller. I mange danske hjem er det blevet en fast tradition at servere både and og flæskesteg juleaften - den ene som hovedret, den anden som supplement, eller begge dele som ligeværdige stjerner på bordet. Det giver plads til at alle ved bordet får det, de elsker mest, og det er i sig selv en del af julens generøsitet.

Diskussionen om hvilken ret der er mest "rigtig", er til gengæld gammel. Flæskestegen er den dybest forankrede i dansk madhistorie, mens anden gradvist har fundet sin plads som festmad, og i dag er den for mange mindst lige så uundværlig som grisen.

Flæskestegen - den ældste tradition på bordet

Flæskestegen er den julemad, der går længst tilbage i den danske madtradition. I bondesamfundet slagtede man grisene i november, og det friske kød til jul var en tiltrængt luksus efter måneder med salt og røget hverdagsmad. De sprøde svær, den brune sovs og de karamelliserede brunede kartofler er ikke opstået tilfældigt. De er raffineret over generationer i de samme køkkener, med de samme redskaber og de samme familier om bordet.

I dag er flæskestegen nem at få fat på hele året, men til juleaften er den noget andet end til en almindelig søndag. Det er den ret, der lugter af jul, inden man overhovedet har sat sig til bords.

Flæskesteg med sprøde svær — nem opskrift i ovn

Hvad gør flæskestegen så perfekt til juleaften?

Det handler om sværene. De sprøde, gyldne svær er ikke bare et ydre, de er selve oplevelsen. De knaser ved første bid og giver den særlige kontrast til det bløde, saftige kød indeni. Og så er den relativt nem at tilberede: flæskestegen kræver tid i ovnen, men ikke konstant opmærksomhed.

Andestegen - fra fattigmandsgås til julebordets dronning

Andestegen har en lidt anden historie end flæskestegen. I 1800-tallets finere hjem var gåsestegen den foretrukne julemiddag, men gåsen var dyr og ikke til at få overalt. Anden blev et mere tilgængeligt alternativ og fik efterhånden øgenavnet "fattigmandsgås". Det navn er for længst forladt. I dag er andestegen festmad i egentlig forstand, og en af grundene er præcis den, at man ikke spiser den så tit ellers. Den hører julen til.

And er en federe fugl end kylling og kalkun, og det er netop det, der giver den sin karakter. Fedtet smelter ind i kødet under stegningen og giver en dybde og saftighed, som magert fjerkræ sjældent matcher. Skindet bliver sprødt og gyldent, og stegen afgiver et enestående fond til sovsen.

Medisterpølse, kalkun og gås - hvad med de andre muligheder?

Udover and og flæskesteg er der naturligvis en håndfuld andre klassikere, der finder vej til julebordet, om end de er mere regionale eller nicheprægede.

Medisterpølse

Medisterpølsen er ikke på alle julefrokostborde i Danmark, men sydpå, særligt i Syd- og Sønderjylland, er den næsten lige så selvfølgelig som flæskestegen. Det er en tyk, grovhakket svinepølse krydret med muskat, allehånde og ingefær, og den serveres typisk brun og sprød fra panden med brunede kartofler og sennep til.

Medisteren er enkel mad, og det er en del af dens charme. Den kræver ikke den store forberedelse og kan sagtens supplere flæskestegen på et travlt julebord, eller stå alene som en hyldest til den jyske simplicitet.

Opskrifter med medister: Få inspiration her

Kalkun

Kalkun er kommet til det danske julebord via angloamerikansk påvirkning og er i dag et fast alternativ for familier, der foretrækker noget lettere end and. Den er mildere i smagen og kræver omhyggelig tilberedning for at undgå et tørt resultat. Brug gerne en marinade, og vær opmærksom på kernetemperaturen.

 

Gås

Gåsen er den historisk ældste julemiddag i de danske byer og giver en intens, rig smag. Den er federe end and og kræver god plads i ovnen, men til gengæld er fedtet enestående til sauce og brunede kartofler. Gåsen er for dem, der vil tilbage til rødderne, og som ikke er bange for at bruge lidt ekstra tid i køkkenet.

 

Det klassiske tilbehør - hvad hører med til julemiddagen?

En julemiddag er aldrig bare et stykke kød. Det er det samlede billede på tallerkenen, der gør aftenen mindeværdig, og tilbehøret spiller en helt afgørende rolle. 

Risalamande som kronen på værket

Risalamanden er ikke til diskussion. Den er lavet på kold risengrød rørt med flødeskum og vanilje, og den serveres med varm kirsebærsauce. Den hele mandel er gemt i skålen, og den der finder den, vinder mandelgaven. Det er en dessert, der er næsten umulig at spise uden at smile. Den er del af et ritual, ikke bare en afslutning på et måltid, og den er den slags mad, der huskes bedre end maden, der gik forud.

Kom godt i gang med risalamande

Hvad sker der med resterne?

Flæskestegen er en af de få retter, der faktisk smager endnu bedre dagen efter. Kolde skiver med surt fra julen, på et stykke rugbrød eller i en skøn flæskestegssandwich - det er juleaftenens afdæmpede efterspil. 

Klassisk flæskestegssandwich — den ultimative måde at bruge resterne på

Find mere inspiration til julemiddagen

Vil du have mere inspiration til årets julemiddag? Se alt vores julemad samlet her:

Julemad og opskrifter til julebordet

Ofte stillede spørgsmål om julemad