Flæskesteg eller and? Det er det store spørgsmål, der deler danske familier hver december. Og svaret er som regel: begge dele. For juleaften er danskerne ikke til at rokke. Vi ved hvad vi vil have, og vi har holdt fast i det i årtier. Men hvordan er den traditionelle, danske menu egentlig opstået, og hvad er det præcis, de fleste sætter på bordet den 24. december? Det får du svar på her.
Ifølge en YouGov-undersøgelse foretaget for Danish Crown topper and og flæskesteg det danske julebord år efter år, og langt de fleste familier serverer faktisk begge dele den samme aften.


And eller flæskesteg - eller begge dele?
Det er sjældent et enten-eller. I mange danske hjem er det blevet en fast tradition at servere både and og flæskesteg juleaften - den ene som hovedret, den anden som supplement, eller begge dele som ligeværdige stjerner på bordet. Det giver plads til at alle ved bordet får det, de elsker mest, og det er i sig selv en del af julens generøsitet.
Diskussionen om hvilken ret der er mest "rigtig", er til gengæld gammel. Flæskestegen er den dybest forankrede i dansk madhistorie, mens anden gradvist har fundet sin plads som festmad, og i dag er den for mange mindst lige så uundværlig som grisen.


Flæskestegen - den ældste tradition på bordet
Flæskestegen er den julemad, der går længst tilbage i den danske madtradition. I bondesamfundet slagtede man grisene i november, og det friske kød til jul var en tiltrængt luksus efter måneder med salt og røget hverdagsmad. De sprøde svær, den brune sovs og de karamelliserede brunede kartofler er ikke opstået tilfældigt. De er raffineret over generationer i de samme køkkener, med de samme redskaber og de samme familier om bordet.
I dag er flæskestegen nem at få fat på hele året, men til juleaften er den noget andet end til en almindelig søndag. Det er den ret, der lugter af jul, inden man overhovedet har sat sig til bords.


Hvad gør flæskestegen så perfekt til juleaften?
Det handler om sværene. De sprøde, gyldne svær er ikke bare et ydre, de er selve oplevelsen. De knaser ved første bid og giver den særlige kontrast til det bløde, saftige kød indeni. Og så er den relativt nem at tilberede: flæskestegen kræver tid i ovnen, men ikke konstant opmærksomhed.
Andestegen - fra fattigmandsgås til julebordets dronning
Andestegen har en lidt anden historie end flæskestegen. I 1800-tallets finere hjem var gåsestegen den foretrukne julemiddag, men gåsen var dyr og ikke til at få overalt. Anden blev et mere tilgængeligt alternativ og fik efterhånden øgenavnet "fattigmandsgås". Det navn er for længst forladt. I dag er andestegen festmad i egentlig forstand, og en af grundene er præcis den, at man ikke spiser den så tit ellers. Den hører julen til.
And er en federe fugl end kylling og kalkun, og det er netop det, der giver den sin karakter. Fedtet smelter ind i kødet under stegningen og giver en dybde og saftighed, som magert fjerkræ sjældent matcher. Skindet bliver sprødt og gyldent, og stegen afgiver et enestående fond til sovsen.


Medisterpølse, kalkun og gås - hvad med de andre muligheder?
Udover and og flæskesteg er der naturligvis en håndfuld andre klassikere, der finder vej til julebordet, om end de er mere regionale eller nicheprægede.
Medisterpølse
Medisterpølsen er ikke på alle julefrokostborde i Danmark, men sydpå, særligt i Syd- og Sønderjylland, er den næsten lige så selvfølgelig som flæskestegen. Det er en tyk, grovhakket svinepølse krydret med muskat, allehånde og ingefær, og den serveres typisk brun og sprød fra panden med brunede kartofler og sennep til.
Medisteren er enkel mad, og det er en del af dens charme. Den kræver ikke den store forberedelse og kan sagtens supplere flæskestegen på et travlt julebord, eller stå alene som en hyldest til den jyske simplicitet.
Kalkun
Kalkun er kommet til det danske julebord via angloamerikansk påvirkning og er i dag et fast alternativ for familier, der foretrækker noget lettere end and. Den er mildere i smagen og kræver omhyggelig tilberedning for at undgå et tørt resultat. Brug gerne en marinade, og vær opmærksom på kernetemperaturen.
Gås
Gåsen er den historisk ældste julemiddag i de danske byer og giver en intens, rig smag. Den er federe end and og kræver god plads i ovnen, men til gengæld er fedtet enestående til sauce og brunede kartofler. Gåsen er for dem, der vil tilbage til rødderne, og som ikke er bange for at bruge lidt ekstra tid i køkkenet.
Ofte stillede spørgsmål om julemad
Den klassiske danske julemiddag består af andesteg og/eller flæskesteg med sprøde svær, brunede kartofler, hvide kartofler, rødkål og brun sovs. Til dessert er risalamande med varm kirsebærsauce nærmest enstemmig.
And er den absolutte favorit og er på bordet hos tre ud af fire danskere. Flæskesteg følger tæt efter hos ca. 60 procent. Langt de fleste serverer begge dele ved samme middag.
Flæskestegen har de dybeste historiske rødder og kan spores til det danske bondesamfund flere hundrede år tilbage. Andestegen er kommet til fra Europa, men er i dag mindst lige så fast en del af traditionen.
Brunede kartofler, hvide kartofler, rødkål og brun sovs er de fire klassiske elementer i det danske juletilbehør - og de fleste familier har alle fire på bordet.
Medisterpølse er særligt populær i Syd- og Sønderjylland og er for mange en fast del af julebordet. Kalkun og gås er mindre udbredte alternativer, men vælges af familier der gerne vil prøve noget andet.
De fleste danske familier spiser julemiddagen i aftentimerne juleaften - typisk fra kl. 18 til 20 - og danser derefter om juletræet inden gaveuddelingen.









