<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-PMPL6NR height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Brunede kartofler i ovn

40min.
4 personer.

Ingen julemad uden de klassiske brunede kartofler, der for mange er en favorit i juledagene. De gyldne kartofler kan dog give selv den mest erfarne kok sved på panden, da de sommetider brænder på. Derfor har vi gjort det lettere i denne opskrift, hvor kartoflerne næsten kan passe sig selv i ovnen. Det er både nemt og lækkert, og vi garanterer, at dine brunede kartofler bliver et hit på julebordet.

Tilberedning

1

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

2

Dup kartoflerne tørre, og kom dem i et passende fad i størrelsen – kartoflerne skal kunne ligge i ét lag.

3

Drys med salt, sirup og brun farin, og kom klatter af smør oven på kartoflerne.

4

Stil fadet i midten af ovnen.

5

Kartoflerne skal have ca. 35-40 minutter i ovnen.

6

Vend kartofler ca. hvert 10. minut – så ca. 3-4 gange under tilberedningstiden.

Tips

Tilbehør til brunede kartofler

Selvom brunede kartofler smager så godt, at de næsten kan stå alene på spisebordet, er det nu lækrest med tilbehør til. Du kan for eksempel servere dine brunede kartofler med klassikere som flæskesteg, medister og frikadeller. Mangler du inspiration til julemad, der kan serveres med de brunede kartofler, så gå på opdagelse i vores mange juleopskrifter.

 

Se alle vores juleopskrifter

 

Hvor mange brunede kartofler per person?

Som en tommelfingerregel kan du beregne omkring 7 brunede kartofler per person. Antallet af brunede kartofler per person kan selvfølgelig variere alt efter, hvor stor en appetit dine gæster har, og hvor meget andet julemad, der er på menuen.

 

Find opskrifter på tilbehør til julemaden

 

Giv modspil til dine brunede kartofler

Hvis de brunede kartofler skal komme til sin fulde ret, skal der være et modspil til den søde og fede smag fra kartoflerne. Her er det oplagt at lave en syrlig salat. Prøv for eksempel vores citrussalat, som vil være et friskt indslag på julebordet og give et perfekt modspil til de brunede kartofler.

 

Få opskriften på citrussalat her