<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-PMPL6NR height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Jordskokkesuppe med skinketern

30min.
4 personer.

Her finder du opskriften på en lækker suppe, der er nem at lave. I dette tilfælde bliver jordskokkesuppen lavet med fløde og serveret med ristede skinketern og topping af solsikkekerner og persille.

Tilberedning

Jordskokkesuppe

1

Vask jordskokker grundigt, så de er helt fri for jord - skrub dem evt. med en neglebørste eller en anden stiv børste.

2

Gem to jordskokker til topping.

3

Skær jordskokker i grove stykker. Pil hvidløg. Skær nogle af stilkene fra persillen til topping af og skyl dem.

4

Varm olie i en gryde ved god varme og tilsæt hvidløg og de skyllede persillestilke. Steg ved lav varme i ½ minut og tilsæt jordskokker.

5

Smag til med salt og peber og steg videre.

6

Tilsæt bouillon og kog suppen under låg, til jordskokkerne er helt møre – ca. 10 minutter. Hæld fløde ved suppen og kog et par minutter.

7

Tag persillestilkene op af suppen og kassér dem.

8

Blend suppen glat – hæld den i en blender eller brug en stavblender.

9

Smag til med eddike, salt og peber.

Ristede skinketern

1

Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber.

2

Varm olie på en pande ved god varme.

3

Det skal være så varmt, at olien ’siger lyde’, når der kommer noget på panden.

4

Brun kødet på alle sider, ca. 6 minutter i alt, til kødet er saftigt og mørt.

5

Kom kødet i en skål.

Topping

1

Skyl de to sidste jordskokker og skær helt tynde skiver. Skyl og hak persille. Vend jordskokker, persille og solsikkekerner sammen i en skål.

2

Servér jordskokkesuppen med de ristede skinketern, topping samt evt. noget groft brød - god appetit.

Tips

Hvis du har svært ved at komme ind imellem de små knolde, der sidder på jordskokkerne, når du skal skylle dem fri for jord, så knæk dem af og vask dem.

Næringsindhold i opskriften

  Næringsindhold pr. 100 g Næringsindhold pr. person i opskriften
Total antal gram 100 627
Energi (kcal) 73 461
Energi (kJ) 307 1928
Fedt (g) 1,8 12
- heraf mættede fedtsyrer (g) 0,5 2,9
Kulhydrater (g) 10 62
-heraf sukkerarter (g) 1,7 11
Kostfibre (g) 1,2 7,8
Protein (g) 5 31
Salt (g) 0,5 2,8
*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme
**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) 
***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten