<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-PMPL6NR height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Bålstegt svinemørbrad med rosenkål og kantareller

30min.
4 personer.

Du finder her en lækker opskrift på bålstegt svinemørbrad med rosenkål, kantareller og fiskesauce. Pak alle remedierne og tag på tur i naturen hvor du kan nyde et dejligt måltid.

Tilberedning

Svinemørbrad

1

Krydrer den afpudsede svinemørbrad med salt og peber. 

2

Varm panden godt op over bålet. Put halvdelen af smørret på panden og brun svinemørbraden.

3

Når den er brunet, sænkes varmen og den steges videre ca. 15 min. jævnt på alle sider.

4

Tag mørbraden af panden, og læg den på et fad under folie, tæt ved bålet, så den holder sig lun.

Rosenkål, kantareller og fiskesauce

1

Rens rosenkål og skær dem i fine skiver. 

2

Kom resten af smørret på panden, og rist kantarellerne heri. De fint skivede rosenkål vendes med, og der tilsættes fiskesauce.

3

Kog, så væsken glaserer rosenkålen. Der skal ikke mere varme til, end at rosenkålen stadig har bid.

4

Tø ærterne op. Hæld dem ved og rør rundt. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Anretning

1

Mørbraden skæres i skiver, og serveres sammen med grøntsagerne. Server eventuelt med ristet brød til,

Opskriften er udviklet af Naturkok Sander Blohm

Næringsindhold i opskriften

  Næringsindhold pr. 100 g Næringsindhold pr. person i opskriften
Total antal gram 100 364
Energi (kcal) 91 333
Energi (kJ) 382 1392
Fedt (g) 3.3 12
- heraf mættede fedtsyrer (g) 1.5 5.4
Kulhydrater (g) 5 20
- heraf sukkerarter (g) 2.1 8
Kostfibre (g) 2.3 8.2
Protein (g) 11 40
Salt (g) 0.6 2.1
*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme
**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) 
***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten