Rosmarin og pebermarineret kalvecuvette - reverse seared
Tilberedning
Marinade
Rist peberkornene på en pande til de begynder at afgive duft.
Kom dem i en morter sammen med skallen af en citron, rosmarinblade og knus dem grundigt.
Tilsæt olie og salt og arbejd det godt sammen. Rids fedtkanten på kødet og smør den så ind i peberolieblandingen. Lad den trække på køl så længe du har tid til.
Læg kødet på en rist i et ovnfast fad og sæt i ovnen ved 120 grader varmluft eller grillen ved indirekte varme - cirka samme temperatur. Tilbered til kødet har en kernetemperatur på cirka 46-48 grader.
Tage stegen af varmen og lad den trække 15 minutter mens man enten skruer op for varmen på grillen (eller i ovnen / panden).
Nu skal den brunes af. Dette gøres ved enten høj direkte varme på begge sider. Her skal den gerne nå op på 54-56 grader.
Så tages den af grillen og trækker færdigt uden at blive dækket til.
Samme proces kan gøres i ovnen, hvor man skruer op til 230 grader og følger temperaturerne i kernen. Du kan også slutte den af på en pande. Hvor man blot sørger for at stege den godt af på alle sider.
Server sammen med stegte kartofler, grillede hvide asparges og tomater.