<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-PMPL6NR height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Koteletter med bagte rødbeder og salat på rosenkål

1t 30min.
4 personer.

Tilberedning

Opskriften er udviklet af Brdr. Marschall.

Bagte rødbeder

1

Rens rødbederne og kom en god sjat olie på, som masseres rundt på rødbederne. Krydr med masser af havsalt og friskkværnet peber.

2

Pak rødbederne ind i stanniol, og bag dem i en ovn ved 170 °C i ca. en time, eller indtil de er færdige. De skal føles ligesom en kogt kartoffel, når du prikker i dem.

3

Lad dem køle lidt ned, og smut herefter skralden af dem, og bræk dem ud i mindre stykker. Før servering steges de op på en varm pande i lidt olie. De må godt blive lidt brændte.

Friskostcreme

1

Bland det hele sammen i en skål. Stil køligt.

Salat på rosenkål

1

Skyl rosenkålen godt, og fjern herefter de grimme, yderste blade. Skær nu lidt af bunden af hvert rosenkål, og bræk bladene fra. Bladene kommes i isvand for at blive sprøde. Regn med ca. 10 minutter.

2

Vandet hældes fra, og bladene tørres på et stykke køkkenrulle. Bland rosenkålsbladene med resten af ingredienserne, og pynt med salaten ovenpå rødbederne.

 

Koteletter

1

Varm en pande op med lidt olie. Når olien ryger, lægges koteletterne forsigtigt på panden. 

2

Krydr med salt og peber, og brun koteletterne af på begge sider. Skru ned til medium varme. Tilsæt smør, rosmarin og hvidløg til panden. 

3

Steg koteletterne færdige – det tager ca. 4-5 minutter. Bad dem undervejs i stegningen med det brusende smør. Lad koteletterne hvile i ca. 10 minutter inden servering.

Anretning

1

Anret koteletterne med bagte rødbeder, friskostcreme og salat med rosenkål.

Tips

De bagte rødbeder passer godt sammen med gedeost i en salat.
Evt. kan du også bruge resterne af koteletterne i en salat dagen efter.

 

Sådan steger du koteletter på panden

Mangler du tips til hvordan du steger koteletter på panden, så de stadig er saftige og lækre? så find inspiration i vores stegeguide, den består af gode råd og en video, som vil hjælpe dig igennem tilberedningen. Velbekomme!

Næringsindhold i opskriften

  Næringsindhold pr. 100 g Næringsindhold pr. person i opskriften
Total antal gram 100 584
Energi (kcal) 139 814
Energi (kJ) 583 3407
Fedt (g) 10,5 61
 - heraf mættede fedtsyrer (g) 4,3 24,9
Kulhydrater (g) 8 49
 -heraf sukkerarter (g) 5,2 30
Kostfibre (g) 1,9 10,9
Protein (g) 4 23
Salt (g) 0,4 2,1
*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme
**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) 
***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten