<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-PMPL6NR height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Frikadeller i airfryer

30min.
2 personer.

Her får du opskriften på frikadeller i airfryer serveret med en frisk hjemmelavet rødkålssalat. Airfryeren gør det nemt at tilberede dine frikadeller uden os og stegefedt i køkkenet, og samtidig giver den frikadellerne en fantastisk tekstur og saftighed, der får dine deller til at skille sig ud. Som en bonus giver airfryeren mulighed for tilberedning uden ekstra fedtstoffer, samtidig med at den bevarer den autentiske smag af en krydret frikadelle.

Tilberedning

Frikadellefars

1

Det hakkede grisekød røres sammen med æg, mælk, brødkrummer, løg og krydderier.

2

Når farsen er ensartet, sættes den på køl for at sætte sig i fx 15-30 min. og gerne længere.

3

Derefter formes frikadellerne og lægges på et stykke formskåren bagepapir i airfryeren i 15-18 min. på 185 °C.

4

Kig til frikadellerne jævnligt og vend dem evt. en gang imellem.

Rødkålssalat

1

Alle grøntsagerne snittes fint og blandes sammen med de resterende ingredienser i en skål.

2

Smag til med salt og peber.

3

Servér ovenpå frikadellerne og evt. med et stykke rugbrød til.

4

Velbekomme!

Tips

Få flotte frikadeller

Vil du sikre dig, at dine frikadeller bliver flotte og velformede? Så brug en spiseske som hjælp til at forme dem. Denne simple teknik gør det let at skabe flotte og ensartede frikadeller, der steger ens, men også ser imponerende ud på tallerkenen.

Se også opskriften på klassiske frikadeller

 

Mere mad i airfryer

Airfryeren er oplagt at bruge til at tilberede saftige frikadeller, men den smarte køkkenmaskine kan også bruges til at lave en bred vifte af forskellige retter. Airfryeren giver dig mulighed for at tilberede sprøde og lækre måltider på en bekvem og tidsbesparende måde. Mangler du inspiration til, hvilke andre retter du kan lave i din airfryer.

 

Find inspiration til andre retter lavet med airfryer

 

FAQ

Kan man varme frosne frikadeller i en airfryer?

Overvejer du at tilføje hjemmelavede frikadeller til julebordet, og vil du gerne være på forkant med forberedelserne? Så lav frikadellerne 1-2 dage i forvejen, og frys dem ned.  På dagen, hvor de skal serveres, kan du sætte frikadellerne i køleskabet i en halv time og derefter varme dem i airfryeren.

 

Mere inspiration til julebordet

 

Er frikadeller i airfryer mere fedtfattige?

Det kommer an på, hvordan man normalt tilbereder sine frikadeller, og hvor meget fedtstof man bruger. Airfryeren er kendt for at lave mad med mindre olie, hvilket gør den til en fedtfattigere madlavningsmetode sammenlignet med traditionel stegning. Frikadeller i airfryeren kan være mere fedtfattige og stadig bevare den lækre saftige konsistens ved hjælp af den varme cirkulerende luft.