<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-PMPL6NR height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Grisens foder består mest af det, vi kan sammenligne med et solidt måltid, som består af lokale råvarer. 80% af grisens foder er nemlig lokal produceret, i Danmark hvor 60% er hjemmeblandet på gården og tilpasset grisene ernæringsbehov.   

Foderet er groft og varieret, ligesom vores helst skal være det. Både fordi grisen kan lide det, men også fordi fibre er godt for maven. I foderet findes der også mineraler og proteiner, som grisen skal bruge til at vokse. Proteinerne består blandt andet enten af raps, solsikke og soja.

Kost: Den økologiske vs. konventionelle gris 

Ligesom mennesker har grisen bare én mave, der udvikler sig, som grisen bliver ældre. Derfor ændrer kosten sig også løbende. Præcis som et spædbarn, får pattegrisen modermælk den første tid i livet. Modermælken er nemlig fyldt med gode vitaminer, mineraler og fedtstoffer, der får grisen til at vokse og udvikle sig ordentligt.  

Når grisen er stor nok til at få den klassiske foderblanding, kan der være forskel alt efter, om grisen er økologisk, Antonius, Frilands, Bornholmer eller konventionel.  

Den økologiske gris som fra Friland Økologi skal nemlig have 100% økologisk foder, hvor de andre grise spiser en lidt anden fodersammensætning. Læs mere om, hvad en økologisk gris spiser og andet her. 

Grisens klimaaftryk: Hvorfor snakker vi grise, når vi snakker klima? 

Når det kommer til griselandbrug, er det stadig foderet, der har et af de største klimaaftryk, selvom der er lagt mange tanker bag, hvad grisen spiser. 

Det kræver nemlig en del landbrugsareal at producere grisens foder. Det areal skal gødes for, at jorden ikke bliver udpint. Det er blandt nogle af de områder, vi løbende arbejder på at forbedre.

Sådan arbejder vi med at mindske grisens klimaaftryk 

Vi ved, at landbruget bidrager til klimaforandringerne, men det er også her, der er størst potentiale. Vores mål er at være en del af løsningen, og det gør vi blandt andet ved at samarbejde med dygtige eksperter og tænke på ny måder. 

Vi deltager blandt andet i et forskningsprojekt, der har til formål at etablere mere bæredygtig gødning. Grøn gødning er dog blot ét af de forskningsprojekter, som vi i samarbejde med dygtige eksperter har kørende for at mindske kødproduktionens klimaaftryk.