Loading...

The business benchmark on farm animal welfare 2019, som analyserede 150 globale fødevarevirksomheder, understøttet af Compassion in World Farming and World Animal Protection, rykker Danish Crown op i det næsthøjeste niveau med hensyn til sin placering på landbrugsdyrevelfærd.

Ud over virksomhedens placering rapporterer BBFAW 2019, at 60 procent af verdens førende fødevarevirksomheder nu har formelle landbrugsdyrevelfærdspolitikker samt passende styringsprocesser for at sikre, at de effektivt implementeres internt og gennem forsyningskæder.

De mener, at forbrugernes interesse for landbrugsdyrevelfærd, kombineret med det positive momentum inden for et flertal af verdens mest indflydelsesrige fødevarevirksomheder, er nøgleacceleratorer for disse år til år ændringer.

Jais Valeur, administrerende direktør for Danish Crown-koncernen, er meget tilfreds med rapporten.

- Vi er ejet af mere end 6.000 landmænd, dyrevelfærd er derfor naturligvis et kerneelement i vores strategi. En god forretning for os bygger på god dyresundhed- og velfærd, og dette er en velkommen anerkendelse af bestræbelserne på tværs af virksomheden for at skabe forbedringer på dette område, siger Jais Valeur.

Nicky Amos, administrerende direktør for The Business Benchmark on Farm Animal Welfare, havde følgende at sige, efter rapportens offentliggørelse:

- Resultaterne fra 2019 viser, at BBFAW fortsat er en vigtig drivkraft for forandring. Et stigende antal virksomheder bruger den årlige benchmark til at skabe løbende forbedringer omkring landbrugsdyrs velfærdspraksis, præstation og åbenhed. Det er dog klart, at der er meget mere at gøre, hvis dyrevelfærd skal institutionaliseres i hele den globale fødevareindustri.

Du kan finde den fulde rapport her