Randers, d. 6. august 2014
En række fabriks- og produktionschefer kom onsdag eftermiddag i Danish Crowns karakteristiske sorte Smukfest-trøjer og ind i køkkenvarmen, hvor Baconbarens flæskefest skulle åbnes med maner. I bedste slagtelinjestil blev holdene dannet ved de forskellige stationer, og der gik ikke længe før cheferne blev så hjemmevante, at der var overskud til jokes.
- Vi har fuldstændig styr på systemet, der er ingen dikkedarer, så hvis der bliver dannet flaskehalse er det med garanti ved kasselinjen, lød det fra Jesper Sørensen, arbejdsstudiechef i Danish Crown.
Han var dårligt blevet færdig med at snakke, før svaret faldt prompte fra Thomas Brebøl Christensen, der er CFO i DC Pork.
- Mens I står der og snakker, står der fire bakker flæsk og venter på at blive anrettet, så hvor er det lige flaskehalsen er?
- Der er vist nogen, der skal lære dig om akkordarbejde, Thomas, lød svaret lynhurtigt fra Jesper Sørensen!
En alternativ fødevarekontrol
Da flæskebåndet var begyndt at køre som en tilnærmelsesvis velsmurt maskine, kom den næste forstyrrelse. Komikeren Kia Liv kiggede ind i køkkenet klædt som bidsk fødevarekontrol og fik fabrikscheferne til at svede.
Det resulterede blandt andet i, at Ole Lyngesen, fabrikschef på Danish Crown i Faaborg og Boizenburg, fik påbudt plasthandsker over sine sandaler, og at flæskefabrikken for en stund jokede knap så meget og kiggede mere ned i bordet.
Efterhånden gik det op for fabrikscheferne, hvem Kia Liv egentlig var, og efter masken faldt kom der igen jokes om akkord, flaskehalse, og hvor meget flæsk, man kunne spise, uden at det blev opdaget.
Kunderne skulle lokkes ind
Da flaskehalsene udeblev, blev der enighed om, at det ikke var grundet den velsmurte maskine, men manglen på kunder. Svinestiens nye beliggenhed skulle bekendtgøres, og hvilken bedre måde end med stegt flæsk?
Ole Lyngesen, Jesper Sørensen og grisen Frida lagde derfor flæsk på fad, og bevægede sig ud af Svinestien for at fodre folket.
Om planen virkede vides ikke, for da reklamebastionen vendte tilbage, var fabrikscheferne gået til øl-pause og overladt køkkenet til de hjemmevante frivillige.