Loading...

Hvad er formålet med klimakontrollen?

Klimakontrollen er en del af Danish Crowns bæredygtighedsprogram, Klimavejen. Klimavejen har flere formål. Først og fremmest engagerer og forpligter landmænd på Klimavejen sig til systematisk at samarbejde med Danish Crown om deling af produktionsdata og informationer, der målrettet understøtter Danish Crowns klimamål om at halvere klimaaftrykket fra kødproduktionen inden 2030. I 2050 er det vores vision, at kødproduktionen er (netto) klimaneutral.

I Danmark har vi siden 2019 suppleret bæredygtighedsprogrammet med en certificering efter vores interne bæredygtighedsstandard for griseproducenter. Certificeringen indebærer i praksis, at landmanden på baggrund af en baseline for gårdens udledning af CO₂ pr. opdrættet gris sætter treårige mål for, hvordan gården vil reducere CO₂-udledningen frem mod 2030 samt forbedre sig på en række andre områder inden for miljø, dyrevelfærd og social ansvarlighed. Landmanden udarbejder også en handlingsplan for, hvordan gården vil nå målene og rapporterer løbende udvalgte produktionsdata og informationer til Danish Crown.

Certificeringen foretages af en uafhængig instans, Baltic Control, som kontrollerer landmændene minimum hvert tredje år, hvor datagrundlag, mål og handlingsplaner gennemgås og fremdriften mod 2030-målet vurderes.

Kontrollen sikrer samtidig, at vi systematisk får indsamlet sammenlignelige data fra vores landmænd. Det er data, som vi ikke hidtil har haft et samlet overblik over, og som vi nu får med en meget høj detaljeringsgrad. Det betyder, at vi får indsigt i hver enkelt gårds mål på de områder, der har betydning for gårdens bæredygtighed. Landmændene får til gengæld mulighed for at sammenligne deres egen indsats og resultater i forhold til kollegerne.

Lidt forsimplet kan man sige, at hver gård gennem Klimavejen får sin egen bæredygtighedsplan, som bidrager til, at Danish Crown kan nå 2030 klimamålet og 2050 visionen.

Hvad mener I med klimakontrolleret gris?

Med klimakontrolleret gris mener vi, at vores danske grise kommer fra klimakontrollerede gårde. Det betyder løbende rapportering af udvalgte produktionsdata og informationer til Danish Crown samt uvildig kontrol på gården minimum hvert tredje år, samtidig med, at landmanden opstiller treårige mål for, hvordan gården vil reducere CO₂-udledningen frem mod 2030. Landmanden arbejder aktivt for at nedsætte gårdens klimaaftryk blandt andet ved at optimere fodringen af grisene, forbedre udslusningen af gylle fra staldene og ved at udnytte gyllen til biogas, som er med til at opvarme mange husstande.

Selvom det danske landbrug tegner sig for mere end 90% af grisekødets klimaaftryk, bidrager vores klimaindsats på slagterierne også til at reducere klimabelastningen. Slagterierne forarbejder omkring 84% af grisen til fødevarer, og de ikke-spiselige dele udnyttes til biprodukter som foder, biogas og medicin. Desuden arbejder vores slagterier målrettet på at optimere energiforbruget. Det er summen af mange tiltag, der skaber resultater. Rejsen er lang, men vi er godt på vej. Og vi skal videre.

Hvordan sikrer I det faglige niveau i klimakontrollen?

Vi arbejder løbende på at styrke vores bæredygtighedsstandard og certificeringsordning, herunder klimakontrollen. I 2021 har vi blandt andet etableret et etisk certificeringsudvalg med eksterne fagpersoner, som løbende vil evaluere både bæredygtighedsstandarden og certificeringsordningen og rådgive os i forbindelse med fremtidige ændringer og forbedringer.

Desuden arbejder vi på at tilpasse bæredygtighedsstandarden, så den er i overensstemmelse med Codes of Good Practice for effective and credible sustainability systems fra ISEAL Alliance (International Social & Environmental Accreditation and Labeling).

Hvad betyder klimakontrollen for forbrugerne?

Klimakontrollen betyder, at forbrugeren kan være sikker på, at alt konventionelt dansk grisekød fra Danish Crown, som bærer mærket Klimakontrolleret Gris, kommer fra en klimakontrolleret gård, men kontrollen kan endnu ikke sige noget om det eksakte klimaaftryk fra udskæringen i den enkelte kødbakke.

En livscyklusanalyse viser, hvordan det klima- og miljømæssige fodaftryk for grisekødsproduktionen har udviklet sig i Danmark i perioden 2005 til 2016, og danske landmænd og vores slagterier har allerede mindsket klimaaftrykket fra grisekød med 25% pr. kg siden 2005. Analysen er gennemført af Aarhus Universitet for Danish Crown i 2019. Desuden har vi videreudviklet vores metoder til livscyklusanalyser og vil i løbet af efteråret 2021 offentliggøre nye beregninger af det klima- og miljømæssige fodaftryk for vores grisekød.

Klimakontrollen betyder blandt andet, at grisekødet er produceret på en gård, der har forpligtet sig til at arbejde systematisk med at reducere sit klimaaftryk. Landmanden opstiller treårige mål for, hvordan gården vil reducere CO₂-udledningen frem mod 2030 og bliver minimum hvert tredje år kontrolleret af en uvildig instans, Baltic Control, som vurderer om landmanden forbedrer sig og lever op til sine mål.

Landmændene tegner sig for hovedparten af reduktion på de 25% mindre klimaaftryk pr. kg. kød, men vores indsats på slagterierne for at minimere madspild og optimere energiforbruget har også bidraget. Det er summen af mange tiltag, der skaber resultater. Rejsen er lang, men vi er godt på vej. Og vi skal videre.

Vores resultater bliver løbende publiceret f.eks. i vores bæredygtighedsrapport. Samtidig vil vi give forbrugeren mulighed for at bidrage til udviklingen ved at gøre det tydeligt i køledisken, at kødet kommer fra en klimakontrolleret gård.

Hvornår er I begyndt at klimakontrollere landmændene?

Vi begyndte at tilslutte de første gårde til vores bæredygtighedsprogram i efteråret 2018, og udrullede for alvor certificeringsordningen og klimakontrollen i 2019. Ved udgangen af 2019 kom 90% af alle grise, der leveres til vores danske slagterier, fra en klimakontrolleret gård, og i 2020 fik vi de sidste 10% grise med i programmet.

Kan forbrugerne være sikre på, at klimakontrolleret gris har 25% mindre klimaaftryk? 

Klimakontrolleret Gris mærket giver forbrugeren en garanti for, at klimaaftrykket fra grisekødet er mindsket med mindst 25% pr. kg siden 2005.

Det er kun grisekød fra gårde med et klimaftryk på under 239 kg CO2-ækv. pr. gris, som mærkes med Klimakontrolleret Gris. Det er den gennemsnitlige CO2-udledning i 2016, som er beregnet i forbindelse med en livscyklusanalyse af det klima- og miljømæssige fodaftryk for grisekødsproduktionen i Danmark. Analysen er gennemført af Aarhus Universitet for Danish Crown i 2019.

Da vi har sporbarhed tilbage til gruppen af landmænd, der leverer slagtedyr, kan vi dokumentere, at Klimakontrolleret Gris kommer fra gårde med et klimaaftryk på under 239 kg CO2-ækv. pr. gris.

Det gælder for alle de større og moderne griseproducenter, og de bedste af de klimakontrollerede gårde udleder i dag under 200 kg CO₂-ækv. pr. gris. Nogle af de mindste griseproducenter anvender dog endnu ikke de nyeste teknologier og har derfor et højere klimaaftryk. Danish Crown tror på, at vi bedst hjælper disse landmænd på vej ved at inkludere dem i vores bæredygtighedsprogram.

Hvad er det hhv. højeste og laveste klimamål, som de klimakontrollerede landmænd har sat sig?

Vi har landmænd, der allerede nu er meget tæt på at nå Danish Crowns klimamål om en halvering af klimaaftrykket inden 2030. Omvendt har vi landmænd, der har sat sig mål om at reducere deres CO₂-udledning med minimum 10% indenfor de kommende tre år.

De klimakontrollerede gårde måles op imod en baseline for CO₂-udledningen i 2016, hvor grisens gennemsnitlige klimaaftryk fra fødsel til slagtning blev beregnet til 239 kg CO₂-ækv. pr. gris.

Estimater fra den uvildige klimakontrol i 2019 og 2020, gennemført af Baltic Control, viser, at grisene fra de klimakontrollerede gårde i dag udleder omkring 223 kg CO₂-ækv. pr. gris. At den gennemsnitlige CO2-udledning ikke er faldet i 2020 skyldes, at de mindste griseproducenter er kommet med i bæredygtighedsprogrammet i 2020. Deres fodereffektivitet er væsentlig lavere, og de anvender ikke de nyeste teknologier og har derfor et højere klimaaftryk.

De bedste gårde er estimeret til at have en udledning på under 200 kg CO₂-ækv. pr. gris. Frem mod 2022 er målet at komme ned på i gennemsnit 213,4 kg CO₂-ækv. pr. gris.

Hvis vi antager, at antallet af leverede danske grise til Danish Crown forsat er 10,5 millioner pr. år i 2022, vil landmændene, når de har opfyldt deres 2022-mål, bidrage med en samlet besparelse på 100 ton CO₂-ækv. pr. døgn. Til sammenligning udleder en dansk husstand ca. 14,5 tons om året.

Hvorfor klimakontrollerer I kun gårdene? Hvad med fabrikkerne og transporten?

Vi har valgt at lægge ud med, at klimakontrollere vores landmænds gårde, fordi livscyklusanalyser viser, at det er her, vi kan opnå den største effekt på klimaet. Det skyldes, at mere end 90% af klimapåvirkningen fra produktion af dansk grisekød stammer fra landbruget, mens den resterende klimapåvirkning kommer fra slagteriet og grisetransporten.

Vi har gang i en række initiativer i hele vores værdikæde, der skal forbedre energieffektiviteten i produktionen og distributionen af fødevarer. Initiativerne handler blandt andet om investering i energibesparende udstyr, omstilling til vedvarende energi, optimering af transportmønstre i samarbejde med vores transportleverandører samt udvikling af nye mere bæredygtige emballageløsninger.

Hvad ligger der i 25% mindre klimaaftryk siden 2005?

En livscyklusanalyse af udviklingen i det klima- og miljømæssige fodaftryk for grisekødsproduktionen i Danmark i perioden 2005 til 2016 viser, at danske landmænd og vores slagterier tilsammen allerede har mindsket klimaaftrykket med 25% pr. kg grisekød siden 2005. 

Analysen bygger på et omfattende datasæt fra hele værdikæden. Det vil sige branchespecifikke data for alt der har betydning for klimaaftrykket på gården - fra foderdyrkning til afhentning af grisene - samt produktionsdata fra Danish Crowns slagterier. Analysen er gennemført af Aarhus Universitet for Danish Crown i 2019 og baserer sig på den europæiske standard for livscyklusanalyse, PEF.

Danish Crown har videreudviklet vores metoder til livscyklusanalyser, og vi vil i løbet af efteråret 2021 offentliggøre nye beregninger af det klima- og miljømæssige fodaftryk for vores grisekød.

Hvor mange gårde er klimakontrolleret? Og er det kun danske gårde?

Foreløbigt kommer de grise Danish Crown slagter i Danmark fra en klimakontrolleret gård. Det svarer til 10,5 millioner grise om året.

Frem mod 2024 vil alle vores andelshavere og kontraktleverandører af slagtedyr i Danmark, Sverige, Polen og Tyskland blive tilsluttet vores bæredygtighedsprogram, Klimavejen. I takt hermed vil vi overveje om certificeringsordningen og klimakontrollen også skal være en del af bæredygtighedsprogrammet i disse lande.

Hvem sætter målene på gården?

Der er ikke to bedrifter, der er ens. Det er landmanden selv, der i samarbejde med en uvildig kontrolinstans (Baltic Control) sætter treårige mål for, hvordan gården vil reducere CO₂-udledningen frem mod 2030. Landmanden udarbejder også selv en handlingsplan for, hvordan gården vil arbejde aktivt med at nedbringe klimaaftrykket og nå målene. Vi mener, at de største forbedringer opnås ved, at den enkelte landmand selv sætter ambitionsniveauet, og motiveres af at kunne sammenligne sin egen indsats og resultater med de andre landmænds. Samtidig får landmændene løbende rådgivning i, hvordan klimaaftrykket kan mindskes.

Alle landmænd, der går Klimavejen, forpligter sig dog til at reducere klimaaftrykket med 50% inden 2030. Det er den første milepæl på rejsen mod visionen om at producere kød klimaneutralt i 2050.

Hvad indgår i beregningen af CO₂-udledningen på gården?

Der måles på mange forskellige parametre:

  • Foderproduktion, herunder import af foder samt brug af pesticider og gødning.
  • Opdræt af dyr i stalden, herunder staldsystem, varmeforsyning, energibesparelser, udledninger fra stald og fodereffektivitet.
  • Håndtering af gylle, herunder forsuring, udslusning, biogasproduktion og gødningsregnskab.
  • Anvendelse af markarealer, herunder udledninger fra gødningen, dyrkningsmetoder og lokal foderproduktion.

Hvordan ved I, at I vil nå 50% reduktion i 2030? Er der nogle delmål?

Siden 2005 har de danske landmænd og vores slagterier tilsammen mindsket klimaaftrykket fra grisekød med 25% pr. kg kød.

Ser vi alene på landmændenes bidrag, så viser estimater fra den uvildige klimakontrol i 2020, gennemført af Baltic Control, at de klimakontrollerede gårde har reduceret deres CO₂-udledning pr. gris med omkring 23,2% i gennemsnit i forhold til 2005. Som led i landmændenes certificering under vores bæredygtighedsprogram, Klimavejen, har de sat et delmål om at ville reducere CO₂-udledning pr. gris med 30% i gennemsnit i 2022.

Et helt konkret tiltag, der vil reducere klimaaftrykket, er at udnytte gylle til biogas, som kan opvarme mange husstande. I 2019 leverede 14% af de klimakontrollerede landmænd gylle til biogas, men i 2022 er det målet, at 22% af de klimakontrollerede landmænd sender gyllen til afgasning. Det vil give en besparelse på 29.170 tons CO₂-ækv.

Det er summen af mange tiltag, der skaber resultater. Rejsen er lang, men vi er godt på vej. Og vi skal videre mod de 50% mindre klimaaftryk i 2030.

Hvor stor en andel af klimabelastningen ved grisekødsproduktion kommer fra gårdene?

En livscyklusanalyse fra Aarhus Universitet af det klima- og miljømæssige fodaftryk for vores grisekødsproduktion i Danmark viser, at mere end 90% af klimapåvirkningen fra produktion af dansk grisekød stammer fra de danske gårde. Det skyldes primært foderforbruget, da foderproduktionen tegner sig for den største klimapåvirkning. Den næststørste kilde til CO₂-udledning fra landbruget er håndteringen af gyllen. Analysen er gennemført af Aarhus Universitet for Danish Crown i 2019.

Danish Crown har videreudviklet vores metoder til livscyklusanalyser, og vi vil i løbet af efteråret 2021 offentliggøre nye beregninger af det klima- og miljømæssige fodaftryk for vores grisekød.

Hvordan bliver grisen klimaneutral? Dyrene udleder vel stadig CO₂-ækv. i 2050?

Dette spørgsmål vedrører hele sektoren og er noget vi samarbejder med politikere, organisationer, forskere og hele landbrugssektoren om. Her handler det om systemiske løsninger og ny innovation. Vi har ikke svaret på det endnu, men vi har initiativer i gang og vil gøre meget mere for dette over de kommende år. Vi ved, hvor vi vil hen – klimaneutral i 2050 – og den første store milepæl på rejsen er en halvering af klimaaftrykket i 2030.

Vi ved at foderet og gyllen er de store poster i gårdenes klimaregnskab, og de danske landmænd på Klimavejen arbejder derfor målrettet med at optimere fodereffektiviteten, sammensætning af foderet og håndteringen af gyllen.

Samtidig er Danish Crown involveret i en række lovende forskningsprojekter, hvor vi bidrager med praktiske erfaringer og tester nye teknologier og løsninger, der skal give dokumenterbare klimaeffekter blandt vores producenter og understøtte bæredygtig omstilling i vores landbrugsproduktion. Et eksempel er et forskningsprojekt, der arbejder med at udvikle metoder til at lagre kulstof i marken. Et andet eksempel er et projekt, der søger at finde en rentabel metode til at udvinde græsprotein til foder.

Regeringens mål er 70% CO₂ reduktion i 2030. Trækker I det ned ved kun at ville reducere med 50% i 2030?

Nej, vi trækker bestemt ikke ned men bidrager fuldt ud til regeringens mål. Regeringens basisår, hvorfra de 70% regnes er 1990.

Danish Crown regner fra 2005, da det er referenceåret for de reduktionsforpligtelser i forhold til emissioner som Danmark er forpligtet til i henhold til EU aftaler.

Er tre år mellem hver klimakontrol ikke meget lang tid?

Mange at de tiltag, som landmanden skal iværksætte for at nå sine klimamål, kræver investeringer og tid at implementere. Derfor har vi vurderet, at en kontrol af fremdriften minimum hvert tredje år er en passende frekvens.

Danish Crown har naturligvis en løbende og tæt dialog med de klimakontrollerede landmænd, som løbende rapporterer udvalgte produktionsdata og informationer til Danish Crown. På den måde sikrer vi, at der er fremdrift i arbejdet.

Hvorfor inddrager I ikke indirekte arealanvendelse i jeres LCA- beregninger?

Der findes forskellige metoder til livscyklusanalyser (LCA), og forskerne er ikke enige om hvordan arealanvendelse skal regnes med i fødevarers klimaaftryk.

Danish Crown har videreudviklet vores metoder til livscyklusanalyser, og vi vil i løbet af efteråret 2021 offentliggøre nye beregninger af det klima- og miljømæssige fodaftryk for vores grisekød. Med den nye metode kan vi beregne klimaaftrykket både med og uden indirekte arealanvendelse.