Loading...

Hvad er formålet med klimakontrollen?

Klimakontrollen er en del af Danish Crowns bæredygtighedsprogram, Klimavejen. Klimavejen har flere formål. Først og fremmest engagerer og forpligter det landmanden til Danish Crowns klimamål om at halvere klimaaftrykket fra kødproduktionen inden 2030. I 2050 er det vores vision, at kødproduktionen er (netto) klimaneutral.

Når landmanden indgår i Klimavejen, beregnes en baseline for gårdens udledning af CO₂-ækv. pr. opdrættet gris. Samtidig forpligter landmanden sig til at sætte treårige mål for, hvordan gården vil reducere CO₂-udledningen frem mod 2030.

Klimavejen handler ikke kun om at reducere klimaaftrykket. Landmanden sætter også mål for, hvordan gården vil forbedre sig på en række andre områder inden for miljø, dyrevelfærd og social ansvarlighed.

Kontrollen sikrer samtidig, at vi systematisk får indsamlet sammenlignelige data fra vores landmænd. Det er data, som vi ikke hidtil har haft et samlet overblik over, og som vi nu får med en meget høj detaljeringsgrad. Det betyder, at vi får indsigt i hver enkelt gårds mål på de områder, der har betydning for gårdens bæredygtighed. Landmændene får til gengæld mulighed for at sammenligne deres egen indsats og resultater i forhold til kollegerne.

Lidt forsimplet kan man sige, at hver gård gennem Klimavejen får sin egen bæredygtighedsplan, som bidrager til, at Danish Crown kan nå 2030 klimamålet og 2050 visionen.

Hvad mener I med klimakontrolleret gris?

Med klimakontrolleret gris mener vi, at 90% af vores danske grise kommer fra klimakontrollerede gårde. Det betyder løbende uvildig kontrol på gården samtidig med, at landmanden opstiller konkrete mål og arbejder aktivt for at nedsætte gårdens klimaaftryk. Landmanden arbejder blandt andet med at optimere fodringen af grisene, forbedre udslusningen af gylle fra staldene og at udnytte gyllen til biogas, som er med til at opvarme mange husstande.

Selvom det danske landbrug tegner sig for mere end 90% af grisekødets klimaaftryk, bidrager vores klimaindsats på slagterierne også til at reducere klimabelastningen. Slagterierne udnytter hele grisen til fødevarer og biprodukter som foder, biogas og medicin. Desuden arbejder vores slagterier målrettet på at optimere energiforbruget. Det er summen af mange tiltag, der skaber resultater. Rejsen er lang, men vi er godt på vej. Og vi skal videre.

Hvad betyder klimakontrollen for forbrugerne?

Klimakontrollen betyder, at forbrugeren kan være sikker på, at 90% af alt konventionelt dansk grisekød fra Danish Crown kommer fra en klimakontrolleret gård, men kontrollen kan endnu ikke sige noget om det eksakte klimaaftryk fra udskæringen i den enkelte kødbakke.

En livscyklusanalyse viser, hvordan det klima- og miljømæssige fodaftryk for grisekødsproduktionen har udviklet sig i Danmark i perioden 2005 til 2016, og danske landmænd og vores slagterier har allerede mindsket klimaaftrykket fra grisekød med 25% pr. kg siden 2005. Analysen er gennemført af Aarhus Universitet for Danish Crown.

Klimakontrollen betyder blandt andet, at grisekødet er produceret på en gård, der har forpligtet sig til at arbejde systematisk med at reducere sit klimaaftryk. Landmanden har opstillet konkrete reduktionsmål og bliver løbende kontrolleret af en uvildig instans, som vurderer om landmanden forbedrer sig og lever op til sine mål.

Landmændene tegner sig for hovedparten af reduktion på de 25% mindre klimaaftryk pr. kg. kød, men vores indsats på slagterierne for at minimere madspild og optimere energiforbruget har også bidraget. Det er summen af mange tiltag, der skaber resultater.

Rejsen er lang, men vi er godt på vej. Og vi skal videre.

Vores resultater bliver løbende publiceret f.eks. i vores bæredygtighedsrapport. Samtidig vil vi give forbrugeren mulighed for at bidrage til udviklingen ved at gøre det tydeligt i køledisken, at kødet kommer fra en klimakontrolleret gris.

Hvornår er I begyndt at klimakontrollere landmændene?

Vi begyndte at kontrollere de første gårde i efteråret 2018, og 90% af de grise Danish Crown slagter i Danmark kommer fra klimakontrollerede gårde. 

Hvad er det hhv. højeste og laveste klimamål, som de klimakontrollerede landmænd har sat sig?

Vi har landmænd, der allerede nu er meget tæt på at nå Danish Crowns klimamål om en halvering af klimaaftrykket inden 2030. Omvendt har vi landmænd, der har sat sig mål om at reducere deres CO₂-udledning med minimum 10% indenfor de kommende tre år.

De klimakontrollerede gårde er målt op imod en norm for CO₂-udledning baseret på en livscyklusanalyse, der viser, at en gris fra fødsel til slagtning i gennemsnit udledte 239 kg. CO₂-ækv. pr. gris i 2016.

Estimater fra den uvildige klimakontrol i 2019, gennemført af Baltic Control, viser, at grisene fra de klimakontrollerede gårde i dag udleder, hvad der svarer til 223 kg. CO₂-ækv. pr. gris. De bedste gårde er estimeret til at have en udledning på under 200 kg. CO₂-ækv. pr. gris. Frem mod 2022 er målet at komme ned på i gennemsnit 212,5 kg. CO₂-ækv. pr. gris.

Hvis vi antager, at antallet af leverede danske grise til Danish Crown forsat er 10,5 millioner pr. år i 2022, vil landmændene, når de har opfyldt deres 2022-mål, bidrage med en samlet besparelse på 100 ton CO₂-ækv. pr. døgn. Det svarer til CO₂-udledningen fra 12.000 danske husstande. Målet for 2030 er et 50% mindre klimaaftryk end i 2005.

Hvorfor klimakontrollerer I kun gårdene? Hvad med fabrikkerne og transporten?

Vi har valgt at lægge ud med, at klimakontrollere vores landmænds gårde, fordi livscyklusanalyser viser, at det er her, vi kan opnå den største effekt på klimaet. Det skyldes, at mere end 90% af klimapåvirkningen fra produktion af dansk grisekød stammer fra landbruget, mens den resterende klimapåvirkning kommer fra slagteriet og grisetransporten.

Vi har gang i en række initiativer i hele vores værdikæde, der skal forbedre energi-effektiviteten i produktionen og distributionen af fødevarer. Initiativerne handler blandt andet om investering i energibesparende udstyr, omstilling til vedvarende energi, optimering af transportmønstre i samarbejde med vores transportleverandører samt udvikling af nye mere miljø- og klimavenlige emballageløsninger.

Hvad ligger der i 25% mindre klimaaftryk siden 2005?

En livscyklusanalyse for 2005-2016 viser, at danske landmænd og vores slagterier allerede har mindsket klimaaftrykket med 25% pr. kg dansk grisekød siden 2005. 

Analysen bygger på et omfattende datasæt fra hele værdikæden. Det vil sige branchespecifikke data for alt der har betydning for klimaaftrykket på gården - fra foderdyrkning til afhentning af grisene - samt produktionsdata fra Danish Crowns slagterier. Analysen er gennemført af Aarhus Universitet for Danish Crown.

Den europæiske brancheorganisation (UECBV) har offentliggjort en EU standard for beregning af klimaaftryk. EU standarden bygger på samme beregningsmetode som er anvendt i livscyklusanalysen.

Hvor mange gårde er klimakontrolleret? Og er det kun danske gårde?

Foreløbigt kommer 90% af de grise Danish Crown slagter i Danmark fra en klimakontrolleret gård. Det svarer til 10,5 millioner grise. Vores plan er at udbrede kontrollen til flere lande.

Hvem sætter målene på gården?

Der er ikke to bedrifter, der er ens. Det er landmanden selv, der i samarbejde med en uvildig kontrolinstans (Baltic Control) sætter målene. Vores landmænd arbejder aktivt med at nedbringe klimaaftrykket. Vi mener, at de største forbedringer opnås ved, at den enkelte landmand selv sætter ambitionsniveauet, og motiveres af at kunne sammenligne sin egen indsats og resultater med de andre landmænds. Samtidig får landmændene løbende rådgivning i, hvordan klimaaftrykket kan mindskes.

Alle landmænd, der går Klimavejen, forpligter sig dog til at reducere klimaaftrykket med 50% inden 2030. Det er den første milepæl på rejsen mod visionen om at producere kød helt klimaneutralt i 2050.

Hvad indgår i beregningen af CO₂-udledningen på gården?

Der måles på mange forskellige parametre:

  • Foderproduktion, herunder import af foder samt brug af pesticider og gødning.
  • Opdræt af dyr i stalden, herunder staldsystem, varmeforsyning, energibesparelser, udledninger fra stald og fodereffektivitet.
  • Håndtering af gylle, herunder forsuring, udslusning, biogasproduktion og gødningsregnskab.
  • Anvendelse af markarealer, herunder udledninger fra gødningen, dyrkningsmetoder og lokal foderproduktion.

Hvordan ved I, at I vil nå 50% reduktion i 2030? Er der nogle delmål?

Siden 2005 har de danske landmænd reduceret deres CO₂-udledning per kg. gris med omkring 25% i gennemsnit. Det er halvvejs mod målet om at reducere klimaaftrykket med 50% inden 2030.

Et helt konkret tiltag, der vil reducere klimaaftrykket, er at udnytte gylle til biogas, som kan opvarme mange husstande. I 2019 leverede 14% af de klimakontrollerede landmænd gylle til biogas, men i 2022 er det målet, at 22% af de klimakontrollerede landmænd sender gyllen til afgasning. Det vil give en besparelse på 29.170 tons CO₂-ækv..

Det er summen af mange tiltag, der skaber resultater. Rejsen er lang, men vi er godt på vej. Og vi skal videre mod de 50% mindre klimaaftryk i 2030.

Hvor stor en andel af klimabelastningen ved grisekødsproduktion kommer fra gårdene?

En livscyklusanalyse fra Aarhus Universitet af det klima- og miljømæssige fodaftryk for vores grisekødsproduktion i Danmark viser, at mere end 90% af klimapåvirkningen fra produktion af dansk grisekød stammer fra de danske gårde. Det skyldes primært foderforbruget, da foderproduktionen tegner sig for den største klimapåvirkning. Den næststørste kilde til CO₂-udledning fra landbruget er håndteringen af gyllen. Analysen er gennemført af Aarhus Universitet for Danish Crown.

Hvordan bliver grisen klimaneutral? Dyrene udleder vel stadig CO₂-ækv. i 2050?

Dette spørgsmål vedrører hele sektoren og er noget vi samarbejder med politikere, organisationer, forskere og hele landbrugssektoren om. Her handler det om systemiske løsninger og ny innovation. Vi har ikke svaret på det endnu, men vi har initiativer i gang og vil gøre meget mere for dette over de kommende år. Vi ved, hvor vi vil hen – klimaneutral i 2050 – og den første store milepæl på rejsen er en halvering af klimaaftrykket i 2030.

Vi ved, hvilke områder, der bidrager mest til at mindske klimaaftrykket på gris og arbejder kontinuerligt med disse. Vi samarbejder aktivt med forskere om at finde bæredygtige løsninger, der kan bringe os til (netto) klimaneutral i 2050.

Regeringens mål er 70% CO₂ reduktion i 2030. Trækker I det ned ved kun at ville reducere med 50% i 2030?

Nej, vi trækker bestemt ikke ned men bidrager fuldt ud til regeringens mål. Regeringens basisår, hvorfra de 70% regnes er 1990.

Danish Crown regner fra 2005, da det er referenceåret for de reduktionsforpligtelser i forhold til emissioner som Danmark er forpligtet til i henhold til EU aftaler.

Er tre år mellem hver klimakontrol ikke meget lang tid?

Mange at de tiltag, som landmanden skal iværksætte for at nå sine klimamål, kræver investeringer og tid at implementere. Derfor har vi vurderet, at en treårig kontrol af fremdriften er en passende frekvens.

Danish Crown har naturligvis en løbende og tæt dialog med de klimakontrollerede landmænd. På den måde sikrer vi, at der er fremdrift i arbejdet.