<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-PMPL6NR height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Efter mere end seks år i Danish Crown A/S bestyrelse har Mads Nipper, CEO i Ørsted, i god tid meddelt, at han fratræder sin post med udgangen af indeværende regnskabsår til efteråret.

Derudover sad han fire år i Danish Crown Foods’ bestyrelse fra 2013-2016.

- Mads har været en stor gevinst for Danish Crown og bidraget til bestyrelsesarbejdet med sin indsigt i markedsforhold, international handel, markedsføring og ikke mindst på området for bæredygtighed. Jeg vil gerne takke ham for hans store indsats, siger Erik Bredholt.

- Jeg har været utrolig glad for at have været en del af Danish Crowns rejse de sidste år, hvor det er blevet et langt stærkere og mere bæredygtigt selskab. Mange tak til ledelsen og bestyrelseskollegerne for rigtig godt samarbejde’, siger Mads Nipper.

Søgningen efter Mads Nippers afløser sættes i gang til sommer.