De to topkokke dystede fredag middag i en live meatbattle på Smukfest. Hver især skulle de grille tre slags kød. En af dem måtte være tilberedt på forhånd, og undervejs skulle der også være smagsprøver til publikum.
Konkurrencen var hård, og de to modstandere kom med små skarpe bemærkninger til både hinandens og kødets kundskaber - dog altid med smil på læben.
Undervejs var der også plads til tips til tilberedning, f.eks. hvornår man skal vende bøffen på grillen.
Danish Crowns pressechef, Jens Hansen, var vært på udsendelsen og udfordrede hele tiden Mikkel Marschall og Thomas Pasfall.
- Sig mig Thomas, er det med vilje, at det der kål er brændt? Og Mikkel er det meningen, at der skal være ild i kødet på den måde, spurgte Jens Hansen kækt.
Efterfølgende blev publikum tilbudt smagsprøver, og de var begejstrede.
- Jeg synes krydderi og marinade betyder meget - og der vinder oksen altså, lød det fra en af tilskuerne.
- Jeg er mere til svinekødet. Det er virkelig mørt, fortalte en anden.
De to konkurrenter og publikum var ikke helt enige om, hvem sejren gik til.
Netop derfor blev det aftalt at lave en ny livebattle op mod jul. Her skal de to kokke komme med bud på, hvad folk kan servere til henholdsvis juleaften og nytårsaften. Og det skal selvfølgelig være noget, som er lidt ud over det sædvanlige.
Den endelige dato aftales senere, og udsendelsen vil igen blive sendt live på Danish Crowns facebookside.
Missede du udsendelsen?
Så kan du se den på Danish Crowns Facebookside lige her
