Danish Crown er et topnavn i Kina

Danish Crown er et topnavn i Kina

Varer fra Danish Crown har den højeste status i Kina. Årsagen er kvalitet, kvalitet og kvalitet.

11. juni 2012
Mere end 12 mdr. gammel


Randers, 11. juni 2012   


De danske svineproducenter laver verdens bedste bulk­gris, siger Kjeld Johannesen, CEO i Danish Crown. Og kig­ger man til Kina, så kunne noget tyde på, at han har ret.

Produkter fra Danish Crown bliver i hvert fald i Kina betragtet som det ypperste inden for svinekød.
Forklaringen er kvalitet, kvalitet og kvalitet.

Rigtig mange forveksler udtrykket bulk med dårligkvalitet. Men reelt betyder bulk, at der er tale om en me­get stor mængde af ensartet kvalitet – og det er det, der er Danish Crowns spidskompe­tence på verdensmarkedet.

- Hvis man vil eksportere svinekød til Kina, så skal de pågældende slagterier være godkendt af de kinesiske myndigheder, og her har alle Danish Crowns danske slagterier en unik status. Vi er godkendt til at eksportere direkte ind i Kina i modsætning til de fleste andre i verden, fortæller underdirektør i Danish Crown Søren Tinggaard.

Unik adgang
Dermed er Danish Crown en af de ganske få virksomheder på verdensplan, som har direkte markedsadgang til Kina. Forklaringen er enkel: en ensartet og høj kødkvali­tet og en fødevaresikkerhed i verdenseliten.

- Vi har virkelig et helt utro­ligt renommé i Kina, som er vores hurtigst voksende marked. Lige nu sender vi hver uge 150 containere af sted til Kina med forskellige dele af dansk gris, fortæller Søren Tinggaard.