Loading...

Hver uge passerer lastbiler gennem portene på Danish Crowns slagterier og fabrikker, og i disse lastbiler transporteres store mængder emballage. Når de færdige produkter er pakket, sendes de ud igen til Danish Crowns kunder. Danish Crown har i flere år arbejdet på at udvikle innovative og bæredygtige emballageløsninger, der giver værdi for kunderne - og ambitionen er, at 50% af emballagematerialerne består af genanvendt materiale, mens 90 % af emballagematerialerne skal kunne genanvendes i 2023.

- Vores fokus er – baseret på mængder og materialetyper – at ændre emballagen, hvor miljøpåvirkningen er størst. Hvor det er muligt, baserer vi vores emballageløsninger på genanvendelige materialer og vi bestræber os på at bruge såkaldte monomaterialer, der sikrer, at emballagen kan genanvendes. Derimod fokuserer vi i mindre grad på bionedbrydelige materialer, da man rent teknologisk har svært ved at finde bionedbrydelige løsninger, som egner sig til kødprodukter med strenge krav til fødevaresikkerhed og holdbarhed. I stedet fokuserer vi på at højne andelen af genanvendt plastik i emballagerne og på at emballagerne skal kunne genanvendes, når det har været ude hos forbrugerne., siger Sustainability director Monica Klepp Bjerrum fra Danish Crown.

Genanvendelse af emballage til kødprodukter er dog kompliceret på grund af kontamineringen med kødsaft og partikler, og Danish Crown arbejder derfor tæt sammen med leverandører om at udvikle innovative emballageløsninger – uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden eller produktkvaliteten.

Hvor det er muligt, baserer vi vores emballageløsninger på genanvendelige materialer og vi bestræber os på at bruge såkaldte monomaterialer, der sikrer, at emballagen kan genanvendes.

10.000

tons bakker skal hvert år recirkuleres fra 2025, hvilket sparer klimaet for 25.000 tons CO2-udledning.

Kødbakker af genanvendt plast

I Danmark har Danish Crown erstattet 55 millioner kødbakker med bakker lavet af mindst 80 procent genanvendt plast. Dette initiativ reducerer forbruget af ny plast med næsten 1.000 tons om året og kan halvere CO2-udledningen pr. bakke, hvis ellers bakken genanvendes til nye bakker.

Optimal genanvendelse er dog betinget af, at bakkerne indsamles, og Danish Crown har derfor tilsluttet sig ”Partnerskab for Cirkulære Fødevarebakker” sammen med flere store danske detailkæder, en stor emballageproducent og Københavns Kommune. Partnerskabets ambition er at etablere et lukket kredsløb for alle danske madbakker, og 2025-målet er at sikre, at mindst 10.000 tons bakker recirkuleres hvert år, hvilket sparer klimaet for 25.000 tons CO2-udledning.

Innovativ emballage med mindre plast

- I Danish Crown Foods har vi introduceret en række innovative emballageløsninger, der reducerer forbruget af plast. For at nævne nogle få eksempler, så reduceres emballagen på skiveskåret salami eksempelvis med mere end 25 procent ved at ændre topfolien fra et træklåg til et fladt og genlukkeligt toplåg. Det betyder en reduktion på 2,5 gram plastik pr. pakke – og et nyt og forbedret låg lavet af genanvendeligt plastmateriale til den internationale Pork Luncheon Meat har reduceret lågets vægt med 7 %. Det betyder en reduktion på 0,5 g plastik pr. Låg, forklarer Maria Samanta Lundgaard, CSR Manager i Danish Crown Foods og tilføjer, at der i øjeblikket også arbejdes intensivt på udvikling af mange nye emballagetyper på alt lige fra nye genanvendelige plastmaterialer og mere kompakte løsninger til nye dåselåg og suppefolier.

I Danish Crown Beef er der også udviklet to nye emballageløsninger til kalvekød og oksekød, der reducerer plastforbruget markant. Rullen, der bruger omkring 85 procent mindre plast end en traditionel kødbakke samt en såkaldt ”skin-pack”, der kræver omkring 70 procent mindre plast end normale bakker. Desuden forlænger de nye emballagematerialer kødets holdbarhed betydeligt og bidrager dermed også til at begrænse madspild.

Pap fra bæredygtigt skovbrug

Leverandører af pap til Danish Crown er forpligtet til at fremstille produkter afledt af bæredygtigt skovbrug, der er certificeret til FSC- eller PEFC-standarderne. Det gælder for al bølgepap-emballage og for en stor del af vores karton-materialer – det vil sige fra multipack-sleeves på konservesdåser til de helt store papkasser.

 

Sammen med vores leverandører følger Danish Crown løbende udviklingen af nye emballager og vi er i den forbindelse skiftet til en nyudviklet type bølgepap til det låg, der bruges i det meste af vores papemballage. De nye bølgepapmaterialer er 33 procent tyndere og reducerer CO2-udledningen betydeligt - samtidigt med, at de imødekommer Danish Crowns og vores kunders krav om bæreevne og holdbarhed.