Tilbehør til grill

Tilbehør til grillmad

Smagfuld grillmad fortjener at blive serveret med noget mindst lige så smagfuldt tilbehør. Her kan du få inspiration til alverdens tilbehør, som klæder den gode grillmad. Du finder opskrifter på alt fra sprøde salater til stegte grøntsager, som klæder alt fra grillede koteletter og svinemørbrad til flanksteak og klassiske grillpølser. Velbekomme!

Server salat som tilbehør

Du kan også lave en god salat som tilbehør, der giver en frisk kontrast til den varme grillmad. Lav for eksempel en grøn salat, en tomatsalat, kartoffelsalat eller en pastasalat, du kan servere som tilbehør.

Se alle opskrifter på salater

Tilsæt marinader og dressinger til din grillmad

Tilføj ekstra smag til din grillmad ved at lave en lækker marinade til kødet, og rør en god dressing sammen, som du kan dyppe maden i. Prøv for eksempel vores opskrift på hjemmelavet grøn pesto, en urtecreme med hvidløg eller en romescosauce, der smager af sommer.

Udforsk alle dressinger og dips

Har du styr på tilbehøret – men mangler kødet?

Når du har styr på dips, salater og småretter til grillen, er næste skridt at vælge kødet. På vores Grillfest‑side har vi samlet alle guides til, hvordan du griller grisekød, oksekød og kylling – uanset om du går efter noget klassisk eller vil prøve noget nyt. Det gør det nemt at sætte en hel grillmenu sammen.

Gå til vores guide med alt grillkød: Grillfest

Nemt og lækkert tilbehør til enhver grill ret

Når grillen er varm, og sulten melder sig, skal det være nemt at bikse noget lækkert tilbehør sammen. En klassisk tomatsalat med frisk mozzarella og basilikum, grillede majskolber med smør og salt, eller en kold kartoffelsalat, du har lavet i forvejen, er alle gode eksempler på nemt og let tilbehør, der ikke kræver mange timers forberedelse. 

Vil du imponere dine gæster med ekstra lækkert tilbehør, er der masser af muligheder. Prøv det lækre og velkendte tilbehør asparges med bacon, fyldte portobello svampe med grisekød, eller vores lækre hjemmelavede baconsmør til kødet eller brødet. Lækkert tilbehør behøver ikke være kompliceret, fokusér på få, gode råvarer, der smager af sommer, så går du aldrig galt i byen.

FAQ