Loading...

Anders Peter Jensen producerer hvert år omkring 1250 slagtekalve på sin gård i Vendsyssel. Han er en af de første producenter af Dansk Kalv, som har valgt at gå Klimavejen. Det er et helt naturligt skridt for Anders Peter, som gennem mange år har arbejdet målrettet på at nedbringe sin belastning af klima og miljø.

Gårdens klimaregnskab fra 2019 viser, at klimaaftrykket allerede er betydeligt under gennemsnittet for Dansk Kalv. Gården har en samlet CO₂-udledning på ca. 8 kg CO₂-ækv. pr. kg slagtekalv mod et gennemsnit for Dansk Kalv på 10,4 kg CO₂-ækv. pr. kg kalv.

Dybstrøelse udnyttes til biogas

For at nedbringe klimaaftrykket har Anders Peter siden 2017 opsamlet og transporteret dybstrøelse fra staldene til et lokalt biogasanlæg. Her afgasses gyllen og udnyttes til energiproduktion, der forsyner mange husstande med energi. Samtidig får Anders Peter et gødningsprodukt retur, som planterne har nemmere ved at optage næringsstofferne fra. Faktisk optager planterne dobbelt så meget kvælstof fra returgyllen, som hvis dybstrøelsen i stedet var kørt direkte ud på markerne, og derfor skal Anders Peter også bruge mindre handlingsgødning.

Fasefodring nedsætter klimaaftrykket

For 6 år siden begyndte Anders Peter at indføre fasefodring, og han har siden efteråret 2019 fodret i 4 faser nøje tilpasset kalvenes udvikling og behov for næringsstoffer. Ved fasefodringen får kalvene gradvist en smule mindre protein og en smule mere fiber og stivelse, og det giver sunde kalve, der udnytter foderet og vokser optimalt. Det betyder både, at værdifulde næringsstoffer i foderet ikke går tabt, og at der skal bruges et mindre markareal til at producere foderet set i forhold til kalvenes vækst. Og ikke mindst så giver en optimal fodersammensætning en mindre udledning af den skadelige drivhusgas metan. På den måde bidrager fasefodringen væsentligt til at nedsætte kalvenes klimaaftryk.

Foder fra egne marker

Anders Peter laver selv alle sine foderblandinger. 60-70% af foderet består af byg, hvede og havre, som han dyrker på sine egne marker. Resten er roepiller, rapsskrå og sojaskrå. Importeret sojaskrå udgør i dag ca. 17% af foderet. Det er en vigtig proteinkilde men også en tung post i klimaregnskabet. Derfor håber og tror Anders Peter, at det en dag bliver muligt at erstatte sojaproteinet med eksempelvis hestebønner fra egne marker. Og han er allerede i fuld gang med at afprøve forskellige dyrkningsmetoder, der kan forbedre udbyttet og gøre produktionen rentabel.

Anders Peter producerer ca. 3.000 tons korn om året. Kornet opbevares i to store siloer, og hver uge laves friske foderblandinger. Tidligere blev foderblandingerne lavet på en fabrik i Aarhus, og korn og foder kørt tur-retur hver uge. Ved selv at blande foderet sparer Anders Peter omkring 30.000 km lastbiltransport om året. Det er både godt for gårdens klimaregnskab og pengepung.

LED-belysning og jordvarme

Selvom gårdens klimaaftryk ligger i den lave ende i forhold til andre kalveproduktioner, skal Anders Peter videre af Klimavejen, og han er ved sætte sine mål for de kommende tre år. Her vil mulighederne for at fodre med lokalt dyrkede alternativer til sojaprotein få stor betydning for, hvor meget klimabelastningen kan reduceres.

Andre initiativer vil dog også bidrage til at nedsætte gårdens klimaaftryk yderligere. Belysningen i staldene står for langt det største elforbrug, og Anders Peter er ved at udskifte al belysning med LED. Det vil reducere elforbruget med ca. 20%. Desuden er han ved at undersøge mulighederne for at udskifte gårdens træpillefyr med et jordvarmeanlæg, så al opvarmning fremover er baseret på vedvarende energi.