<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-PMPL6NR height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Alex Svingholm Hindsberg fra Danish Crowns slagteri i Blans kan nu kalde sig Danmarks bedste slagterlærling, efter han ved det netop overståede DM i Skills slog de fire andre slagterlærlinge, som havde kvalificeret sig.

Gennem tre dage skulle sønderjyske Alex Svingholm Hindsberg og de fire andre slagterlærlinge dyste i konkurrencer i traditionelle udskæringstekniker, i detailskæringer og i grill, hvor deltagerne skulle skære ud, marinere og forberede, så kødet var klar til at komme med en fiktiv kunde hjem og komme på grillen.

Her var Alex Svingholm Hindsberg bedst af alle.

- Det er en utrolig fed følelse at kunne kalde sig den bedste slagterlærling i Danmark. Det er jo noget, som jeg har brugt rigtig mange timer på at forberede mig til, så når det hele bare klappede over de tre dage, hvor jeg skulle levere til DM i Skills, er det fedt, siger Alex Svingholm Hindsberg.

Med sejren ved DM i Skills og dermed titlen som Danmarks bedste slagterlærling følger også en check på 15.000 kroner. Trofæet og pengepræmien blev tilmeldt uddelt af landets statsminister Mette Frederiksen.

Det er dog ikke kun hovedpersonen selv, som er begejstret over sejren, det samme er fabrikschefen på Danish Crowns slagteri i Blans, Ole Carlsen.

Ole Carlsen glæder sig over at have så talentfulde lærlinge og dygtige medarbejdere, som kan lære fra sig.

- Faglighed er altafgørende for vores virksomhed. Når noget forlader vores slagteri og skal ud til forbrugerne, skal det være 110 pct. i orden. Derfor er det fantastisk at se, at vores unge lærlinge suger viden til sig, når de arbejder hos os, så de kan blive blandt de bedste inden for deres fag, siger Ole Carlsen.

Fakta om DM i Skills

DM i Skills er det årlige danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Der er omkring 300 unge, der kvalificerer sig og deltager ved DM i Skills, hvor de hver især kæmper for at blive den bedste elev eller lærling i Danmark inden for deres håndværk.

DM i Skills er hvert år siden 2011 blev afholdt af SkillsDenmark. Hvert år afholdes DM i Skills i en ny region hvert år. I 2020 afholdes DM i Skills i Bella Center i København.

Læs mere om DM i Skills 2020 her: https://skillsdenmark.dk/dm-i-skills/dmskills2020/