Pork Wellington

Nytår

Når vi samles for at fejre nytår, skal menuen være noget helt særligt. Retterne skal være festlige, smukke og fulde af smag - kort sagt et måltid, man husker. Derfor har vi samlet vores bedste nytårsopskrifter, så du kan finde inspiration til blandt andet appetitvækkende forretter, imponerende hovedretter og skønne idéer til dagen derpå.

Smag nytåret ind med lækre forretter

Årets sidste aften fortjener en forret, der sætter den perfekte tone for resten af nytårsmenuen. Den skal være let, men samtidig smagsrig og efterlade dine gæster nysgerrige på, hvad der venter som næste servering. Prøv blinis med bacon og rørt friskost, en klassisk bisque eller kast dig ud i en af vores grønne, vegetariske opskrifter. 

Udforsk forretter til nytårsaften

Den bedste hovedret til nytår

Hovedretten er nytårsmenuens hjerte. Når den lander på middagsbordet, skal den imponere med smag, udseende og en ægte wow-effekt. Uanset om du er til klassiske favoritter eller vil opdage nye, spændende idéer, kan du finde inspiration til en uforglemmelig nytårsmenu i vores tema om nytårshovedretter.

Få idéer til hovedretter her

Start din nytårsaften med stil: Appetizers der imponerer

Lad den festlige stemning indfinde sig allerede inden middagen med små, elegante appetizers. De er lette at spise, men rige på smag og tekstur - små bidder, der mætter både øjet og ganen. Servér dine appetizers til velkomstdrinken, eller sæt dem på bordet som et delikat indslag under nytårstalen.

Se vores opskrifter på appetizers

Nytårets kransekage

For mange hører kransekagen nytåret til ligesom fyrværkeri og champagne. Det sprøde ydre, og den bløde, søde midte gør kransekage til den perfekte afslutning på aftenens menu. Med vores opskrift kan du lave et klassisk kransekagetårn med et lille twist, der passer perfekt til den festlige stemning.

Sådan laver du et kransekagetårn

Burgere til dagen derpå

Efter en skøn nytårsaften med fest og champagne er der næsten intet bedre end en god burger dagen derpå. Burgere er snaskede på den helt rigtige måde og fulde af velsmag, der får tænderne til at løbe i vand. For at gøre det nemt for dig har vi samlet vores yndlingsopskrifter på alt fra en klassisk bacon-cheeseburger til mere luksuriøse varianter.

Find din favoritburger

FAQ