Øget dokumentationskrav til UK-produktion

Øget dokumentationskrav til UK-produktion

UK-standarden er blevet opdateret, så den stemmer overens med de krav, kunderne stiller. Samtidig er den blevet til en overbygning på DANISH-ordningen, og dermed gjort mere overskuelig.

14. november 2019
Mere end 12 mdr. gammel

Danish Crowns UK-standard har fået en opdatering, så den i højere grad lever op til de krav, som de store engelske kunder stiller til produktionen af grisene. Samtidig er den blevet en tillægstandard til DANISH-standarden og dermed mere overskuelig.

- Vi har et stort marked i England med kunder, der har strenge krav til den produktion, de aftager, og derfor har vi været UK-standarden efter i sømmene for at sikre, at den lever op til dem. Det betyder, at der fremadrettet vil være et større dokumentationskrav til UK-produktionen, siger Nicolaj Nørgaard, der er daglig leder i Danish Crown Ejerservice.

Den nye UK-standard træder i kraft fra januar 2020, og det er fortsat Baltic Control, der vil foretage de auditeringer, som skal til. Alt relevant information samt ny standard bliver sendt direkte til de producenter, der leverer UK-grise til Danish Crown.

Du kan også finde den nye standard samt andre relevante dokumenter her under punktet specialgrise.