Når de mange håndboldfans skal sørge for bølgegang, fællessang og jubelråb fra tribunerne i Boxen i Herning, skal det gerne akkompagneres af noget godt at spise. Til dette års håndbold-VM er møre, danske oksemørbradsteaks fra Danish Crown Beef på menuen. Mange håndboldfans kræver mange mørbradsteaks, og derfor skal der leveres hele 7.000 stk.
- Vi leverer de mange oksemørbradsteaks til BC Catering Herning, som så leverer det danske oksekød ind til Boxen i Herning, forklarer Martin Rosenstand Bak Thomsen, der er sales manager i Danish Crown Beef, og fortsætter:
- En ordre af denne størrelse giver naturligvis travlhed for vores kolleger på forædlingsfabrikken i Sdr. Felding, for alle 7.000 oksemørbradsteaks skal skæres i hånden – så det er jo en del. Men det er også det, som vi er gode til. Vi kan nemlig levere en ensartet, høj kvalitet – også når der er tale om store mængder som denne ordre.
For Danish Crown Beef er det ikke en uvant situation, som de står i, for dette er ikke første gang, at deres kød gennem BC Herning ender på menuen ved store arrangementer – og det er der ifølge Martin Rosenstand Bak Thomsen et par rigtig gode grunde til:
- Vi kan levere til disse store arrangementer fordi vi har høj kvalitet, leveringssikkerhed og oksekød af dansk oprindelse, afslutter han.

Masser af oksemørbrad til håndbold-VM
Mens de danske håndbolddrenge sørger for sportslige lækkerier inde på håndboldbanen, er det de danske landmænd og Danish Crown Beef, der uden for banen sørger for kød til den helt store guldmedalje til VM-kampene i Boxen i Herning.
15. januar 2019
Mere end 12 mdr. gammel