Brdr. Marschall gæster årsmødet i Dansk Kalv

Brdr. Marschall gæster årsmødet i Dansk Kalv

På årsmødet i Dansk Kalv vil Brødrene Marschall holde indlæg for andelshaverne. Det skal handle om fremtidens image for Dansk Kalv.

17. november 2015
Mere end 12 mdr. gammel

Randers, 17. november 2015 

 

Dansk Kalv er i gang med en større revitaliseringsproces, og i den forbindelse er brødrene Marschall blevet en del af det hold i DC Beef, der skal sørge for, at der kommer mere kalv på de danske middagsborde. Derfor er de inviteret til at holde eksternt indlæg d. 3. december, når der holdes årsmøde i Dansk Kalv.

Marschall-brødrene har tidligere brugt kalvekødet i deres kokkekonkurrence Sol over Gudhjem, og de har i flere sammenhænge fremhævet dansk kalvekød blandt andet på landsdækkende TV. Deres indlæg vil primært centrere sig om produktudvikling, afsætning og forbrug.

Du kan stadig nå at tilmelde dig årsmødet i Dansk Kalv. Det er frist d. 25. november, og du tilmelder dig ved enten at ringe på 89 19 24 00 (husk at oplyse CHR-nr.) eller ved at sende en mail til ejkv@danishcrown.dk. Det er også muligt at tilmelde sig via Ejersiden. Deltagelse kræver tilmelding.

Du kan læse mere om årsmødet i Dansk Kalv her.