Afregningsreglerne justeres og væksttillægget udfases

3. september 2020
Mere end 12 mdr. gammel

På seneste bestyrelsesmøde i Danish Crown AmbA blev der foretaget små justeringer på afregningsreglerne.

Det er blandt andet en udvidelse af tidsrummet, hvor der gives tillæg for afhentningen. Det betyder, at tillægget på 3 kroner, som gives ved afhentning mellem klokken 18.00 og 06.00 på hverdage, nu gives fra klokken 16.00 til 06.00.

Derudover er der blevet ændret på afregningen ifbm. knoglemarvsbetændelse og pyæmi, hvor der tidligere var et fradrag på 33 pct. Dette fradrag sænkes til 10 pct. af den samlede afregningspris.

Væksttillægget har også været under behandling, og her er det blevet besluttet, at det udfases over de næste to år, hvor sidste udbetaling dermed sker ved udgangen af regnskabsåret 2021/2022.

Slutteligt blev det besluttet, at administrationsgebyret for at modtage en printet afregning i postkassen hæves til 50 kroner pr. afregning. Du kan tilmelde dig elektroniske afregninger på Ejersiden under "Elektroniske services" og dermed undgå gebyret.

Du kan læse de fulde afregningsregler her.