To vindere til årets flæskestafet

To vindere til årets flæskestafet

Igen i år løb flæskestafetten af stablen i Danmarks Smukkeste Svinesti. Og igen i år var løbet for tæt til at kåre en sikker vinder.

8. august 2015
Mere end 12 mdr. gammel


Randers, 8. august 2015


Det (u)kontrollerede kaos, der er flæskestafet, blev for tredje år i træk afholdt i Danmarks Smukkeste Svinesti. Stafetten, der er kraftigt inspireret af den kendte ølstafet, handler om at gøre det smukkest og ikke nødvendigvis hurtigst.

Sidste års forsvarende mestre valgte at trække sig på toppen, og feltet var derfor uden klare forhåndsfavoritter. Efter en hæsblæsende og kaotisk omgang stod to hold som de klare stjerner i årets flæskestafet.

Paw Jacobsen, der dannede makkerpar med Danish Crowns maskot Frida, og debutanterne Kenn Bach og Jan Jacobsen blev begge præmieret med en frilandshytte til næste års Smukfest. Især Jan Jacobsen og Kenn Bach var tilfredse med sejren, og glæden blev ikke mindre, da de fandt ud af, hvad de faktisk vandt.

- Der var ikke rigtig nogen taktik. Det var bare derudaf, og så måtte vi se, hvad der skete, sagde de to vindere efter røgen havde lagt sig.