Danmarks første kvindelige griseslagter har slagtet sin sidste gris. Hun hedder Mianne Tenna Darré, og efter 46 år i branchen, har hun valgt at trække stikket og gå på efterløn den 1. september.
Næsten som Mianne Tenna Darré havde valgt efterlønnen, blev Helle Halkjær som den første kvinde i 20 år udlært som griseslagter i Herning den 1. maj. Den 29. maj fik hun sin officielle ansættelseskontrakt i hånden på Herning slagteri. Men vejen til fastansættelsen har ikke været nem.
- Jeg plejer at sige, at jeg er blevet kasseret alle andre steder. Jeg var hverken høj, tynd eller pæn nok, og så er jeg også ord- og talblind. Efter at være blevet afvist og kasseret af flere uddannelser, startede jeg på produktionsskole. Der foreslog min daværende kæreste, at jeg skulle prøve slagterfaget af, og jeg har været vild med det lige siden, siger Helle Halkjær, griseslagter på slagteriet i Herning.
Den første nogensinde
Mianne Tenna Darré arbejdede i 11 år på Slagelse slagteri, inden hun videreuddannede sig til faglærer, som hun arbejdede som i 2 år. Herefter blev hun tilknyttet Teknologisk Institut i 1987, hvor hun har været lige siden. Selvom hun var den første kvindelige griseslagter i Danmark, lå der i 1974 ikke de store tanker bag, at hun skulle starte i lære som slagter.
- Jeg skulle egentlig bare have et arbejde. Men jeg blev nok den første, fordi mine brødre havde gået i skole med driftslederen på slagteriet i Slagelse, og fordi min ene bror var fællestillidsmand. Så jeg startede i lære, selvom jeg faktisk var under 18 år. Det fik jeg nok lov til, fordi driftslederen kendte min familie, siger Mianne Tenna Darre, seniorprojektleder ved DMRI hos Teknologisk Institut.
Mens Mianne Tenna Darré sidder og viser Helle Halkjær gamle billeder fra hendes tid på slagteriet, kan hun godt huske, det var en speciel tid.
- Da jeg blev udlært, kan jeg da huske, at NNF, B.T. og JydskeVestkysten alle var til stede, så der var en stor opmærksomhed omkring det. På slagteriskolen var der heller ikke noget omklædningsrum til mig. Der havde jo ikke været andre kvindelige griseslagtere, så de måtte udvide den kvindelige dyrlæges toilet, så det blev til et omklædningsrum med badefaciliteter, siger Mianne Tenna Darré.
Kvinderne kan sagtens
Selvom verden har forandret sig meget siden Mianne Tenna Darré startede i lære, er der stadig en stor overvægt af mænd i slagterfaget. Helle Halkjærs forældre var da også bekymrede for hendes valg.
- De var usikre på, om min krop kunne holde til det fysiske arbejde. På det tidspunkt havde jeg også et dårligt ben efter en operation. Det var hårdt i starten, men kvinder bygger jo også muskler op. Så i dag er fysikken ingen hindring, og min familie er meget støttende og stolte af mig, siger Helle Halkjær.
Mianne Tenna Darrés familie var sjovt nok ikke så skeptiske overfor valget om at blive den første kvindelige danske griseslagter, selvom hendes mor var glad for, at der var seks måneders prøveperiode. Mianne Tenna Darré er enig med Helle Halkjær i, at langt flere kvinder sagtens kan begå sig i slagterfaget.
- Argumentet om, at kvinder ikke kan holde til det fysisk hårde arbejde, holder ikke rigtig, for det samme kan du sige om mange mænd. Selvfølgelig er det et fysisk hårdt arbejde, men med alle de hjælpemidler, man har i dag, så mener jeg ikke, at kvinder bliver begrænset mere af deres fysik, end mænd gør. Kvinder kan lige så godt være slagtere i dag, som mænd kan, siger Mianne Tenna Darré.
Selvom Helle Halkjær og Mianne Tenna Darré er enige om, at kvinder i dag kan arbejde på lige vilkår med mændene, så har Helle Halkjær godt kunnet mærke, at hun var kvinde.
- Jeg kunne godt mærke det sidste år af lærlingetiden, hvor jeg stod nede i den forreste ende, at der var øjne på mig, der tænkte ’shit, skal den tøs følge med her?’ Jeg svarede med at give den gas, og allerede efter et par uger, kunne jeg mærke anerkendelsen. Nu er jeg bare en del af holdet, siger Helle Halkjær.
Da Mianne Tenna Darré startede i 1970erne, var hun ikke i tvivl om, at der blev kigget skævt til hende. Men i dag kan hun godt være i tvivl om, om det er mændene, der har ekstra forventninger til kvinderne, eller om det er kvinderne selv.
Kvinder kan lokkes
Mens Helle Halkjær og Mianne Tenna Darré udveksler erfaringer og anekdoter, snakker de også om, hvordan Helle Halkjær kan få flere kvindelige kollegaer i fremtiden.
- Jeg tror helt sikkert, at de unge kvinder vælger slagterfaget fra, fordi det ikke er anerkendt som et job for kvinder. Når kvinder tænker i faglærte uddannelser, tænker de i helt andre baner. Det er helt sikkert noget, man skal forsøge at ændre på, siger Helle Halkjær.
Mianne Tenna Darré er enig med Helle Halkjær, selvom hun også tilføjer, at hun har kunnet se en udvikling igennem årerne. Hun mener dog også, at der er en masse skjult potentiale i faget.
- Jeg har jo kun været på slagteri i 11 år ud af de 46 i branchen, fordi jeg har videreuddannet mig. I dag er der endnu flere muligheder for de unge. Så man bør virkelig slå noget mere på, at slagterfaget faktisk også kan byde på en karriere, hvis det er det, man vil og har evner til, siger Mianne Tenna Darré.
Helle Halkjær nikker genkendende til Mianne Tenna Darrés pointe. Det er noget, hun selv er stødt på.
- Jeg blev først klar over alle de mange muligheder, da jeg var til en lærlingedag. Mange unge i dag tænker over at gøre karriere, og hvis man har de informationer, som jeg fik, allerede når man skal til at vælge sin vej i livet, så tror jeg helt sikkert, at der er flere kvinder, der vil overveje uddannelsen, siger Helle Halkjær.