Tilmelding til sommerkredsmøde

28. maj 2013
Mere end 12 mdr. gammel


Randers, 28. maj 2013

Så kom den endelig, sommeren. Så nu det blevet tid til Danish Crowns sommerkredsmøder.

På møderne i år tager vi som vanligt temperaturen på Danish Crown, og vi gennemgår halvårsresultatet.

Det har været et halvår, hvor Danish Crown har oplevet bedre priser, og hvor der har været intenst fokus på omkostninger. Det har betydet, at Danish Crown kom ud af første halvår med et fornuftigt resultat på niveau med sidste år.

Det stabile resultat skyldes dels lidt bedre priser på fersk kød, og dels at koncernens forædlingsselskaber med succes har fortsat arbejdet med at få de stigende priser på råvarerne til at slå igennem på detailmarkedet.

Vi vil også orientere om den kommende strategi, som skal styrke og udvikle kompagniet i de kommende år. Også Danish Crowns konkurrenter herhjemme og i udlandet vil blive kigget efter i kortene.

Det er ikke nogen hemmelighed, at råvaregrundlaget i disse år er under pres, og at tilførslerne til Danish Crown er faldende. På årets sommerkredsmøder vil vi fortælle om de nye tiltag, som selskabet har sat i værk for at stimulere råvareproduktionen, men vi er også interesseret i at høre, hvilke tanker og forslag I kunne have på området.

For at få al den megen snak til at glide ned, serverer vi pølser og fadøl.

Vel mødt.


Kredsmøderne afholdes:

Mødenummer Dato
30 12.06 19.15 Randers Danish Crown, Marsvej 43, 8960 Randers SØ
31

17.06

19.15 Brønderslev Landbo Nord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev
32 17.06 19.15 Herning Herning Kongrescenter, Østergade 37, 7400 Herning
33 10.06 19.15 Agerskov Agerskov Kro, Hovedgaden 5, 6534 Agerskov
34 10.06 19.15 Sorø Landboforeningen GEFION, Fulbyvej 15, 4180 Sorø
35 06.06 19.15 Middelfart Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart
36 03.06 19.15 Rønne Danish Crown, Haslevej 19, 3700 Rønne

Tilmelding til årets kredsmøder

Gå ind på www.danishcrown.dk/Ejer - vælg Tilmelding - vælg Arrangement tilmelding.

Eller send en sms til 1241 (dcmøde leverandørnummer mødenummer antal) HUSK MELLEMRUM, eksempel dcmøde 93211 30 2

Hvis ikke du har mulighed for at bruge internettet eller sms, er det muligt at kontakte et DC Ejerservice-kontor.