Svinetællingen 1. januar 2013 – husk at indberette til tiden

3. januar 2013
Mere end 12 mdr. gammel


torsdag den 3. januar 2013

Vi skal i den forbindelse opfordre alle producenter, der har modtaget brev/mail fra Danmarks Statistik til at få indsendt tallene så hurtigt som muligt efter tællingsdagen 1. januar 2013 - og i hvert fald indenfor tidsfristen.

De offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik over svinebestanden benyttes i branchen bl.a. til udregning af slagteprognoser, som igen danner grundlag for planlægning af produktionskapacitet på slagterierne.

Offentliggørelsen af svinetællingen finder normalt sted 4-5 uger efter tællingsdagen, men de seneste gange er offentliggørelsen desværre blevet udskudt, fordi for mange svineproducenter ikke har afleveret indenfor indsendelsesfristen.

Svinetællingen er en lovpligtig statistik, hvilket betyder, at alle, der er udtrukket til at deltage, skal svare.

For alle svineproducenter med 2.000 svin eller derover er det obligatorisk at indberette digitalt.

Tallene kan indberettes via Virk.dk (www.dst.dk/virk) – vælg linket ”Svinebestanden”.

· Enkeltmandsejede virksomheder kan anvende enten NemID privat, NemID medarbejdersignatur eller Digital medarbejdersignatur

· I/S, A/S og ApS skal anvende en NemID medarbejdersignatur eller Digital medarbejdersignatur.

NemID medarbejdersignatur kan rekvireres enten med nøglekort eller installationsfil, og kan bestilles hos DanID.dk

Svineproducenter, der anvender AgroSofts Winsvin, kan sende tallene direkte til Danmarks Statistik. Dog skal de sørge for, at alle svin på bedriftens ejendomme og eventuelt lejet stalde indberettes. Det anbefales, at kontakte sin leverandør af AgroSofts Winsvin, hvis man ønsker at anvende denne mulighed.