Svinestiens arrangementer skaber fælleskab (1)

Svinestiens arrangementer skaber fælleskab

Når man har fået en svinehytte, har man ikke bare fået en bedre nats søvn, men også en masse forkælelse fra Danish Crown. Det kunne eksempelvis være en whisky-smagning.

8. august 2014
Mere end 12 mdr. gammel


Randers, d. 8. august 2014
 

Fællesskabet i Svinestien fornægter sig ikke, og det er blandt andet på grund af de arrangementer, som arrangeres for de overnattende gæster i svinehytterne. De var blevet vækket med brunch og morgengymnastik, og torsdag klokken 18 stod den på sundowners og indvielse af svinestuen.

Svinestuen var blevet sat op midt i Svinestien med bløde lænestole, og nu manglede bare beboerne i svinestien til at indvie den. De blev lokket ind med whiskysmagning og pølsestegning, så der gik ikke længe, før stolene var fyldt.

Det gode spark bagi
Heidi og hendes mand har deres første år i Svinestien, og selvom mange af stiens beboere har boet der i mange år og allerede har et fællesskab, så tager det ikke længe at møde folk, når beboerne bliver rystet sammen af arrangementerne.

- Det er måske ikke så nemt at brase ind i en gruppe, der allerede kender hinanden, så det er rigtig godt at få et los i røven til de her arrangementer, så man kommer over og hilse på og lære de andre at kende, siger Heidi.