Svinehytter på auktion til fordel for unge i Afrika

Er du til festival på første klasse, og vil du gerne støtte et godt formål?

21. januar 2011
Mere end 12 mdr. gammel



Randers, d. 21. januar

Er du til festival på første klasse, og vil du gerne støtte et godt formål?

Fra i dag har du chancen for at gøre begge dele på én gang, for Danish Crown og Danmarks Smukkeste Festival sætter igen i år hytterne fra Danmarks Smukkeste Svinesti på auktion til fordel for Danmarks Indsamlingen.

Sidste år indbragte de 19 hytter 126.960 kr. til Danmarks Indsamlingen. Hytterne til årets Smukfest bliver sat til salg i løbet af i dag på www.lauritz.com. Kig derfor forbi Lauritz.com allerede nu, hvis du vil sikre dig en af de populære hytter.

Grønne pølser, orange suppe og flyvende grise
Danish Crown er også med, når Danmarks Smukkeste Festival fredag d. 28. januar forvandler Nytorv i København til festivalplads for en dag. Fra kl. 15-21 er der livemusik og aktiviteter til fordel for Danmarks Indsamlingen på Nytorv, og P3 sender også live fra pladsen.

- Vi sætter kulør på dagen ved at sælge grønne pølser og orange suppe til gæsterne. Og så har vi allieret os med den skønne slagter Jan Sigersted fra Danish Crown i Horsens, der er ekspert i at lave flyvende lyserøde grise af balloner. Det skal nok få smilene frem hos de yngste deltagere, fortæller besøgsleder Agnete Poulsen fra Danish Crown i Horsens.

Klik ind på Lauritz.com for at byde på en af hytterne – eller kig forbi Nytorv ved Strøget i København fredag. d. 28. januar.


Læs mere om
Danmark Smukkeste Svinesti
Danmarks Indsamlingen