20. april 2016
Mere end 12 mdr. gammel
Onsdag d. 20. april 2016
Den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse blandt tilsynsteknikerne på Danish Crowns slagterier fortsætter i dag.
Tilsynsteknikerne er ansat af Fødevarestyrelsen, og de er en del af fødevarekontrollen på slagterierne.
I går nedlagde tilsynsteknikerne på svineslagterierne i Ringsted, Herning og Horsens arbejdet. De er fortsat ikke gået i arbejde i dag, hvor også tilsynsteknikerne på svineslagteriet i Sæby og kreaturslagterierne i Holsted og Aalborg har nedlagt arbejdet.
Arbejdsnedlæggelsen påvirker slagtningerne på alle de berørte slagterier, hvor produktionen er nede under halv kapacitet.
Danish Crown følger udviklingen og opdaterer løbende hjemmesiden.