Større bonus til nye medlemmer

3. september 2018
Mere end 12 mdr. gammel

Nyetablerede unge producenter, der melder sig ind i Danish Crown, vil fra 1. oktober 2018 og fremadrettet få en større bonus for at sikre levedygtigheden de første år. Det blev forelagt repræsentantskabsmødet i torsdags som en del af bestyrelsesårlige gennemgang af afregningsregler.

- Det er nødvendigt for at sikre den fælles fremtid i selskabet, at vi hele tiden får nye og unge kræfter ind. Med en større bonus giver vi en vital hjælp i de første svære år, hvor man for alvor har brug for det, så vi forhåbentlig sikrer, at det bliver en økonomisk bæredygtig start for de nye leverandører, siger Asger Krogsgaard, der er næstformand i Danish Crowns bestyrelse.

Bonussen i det første medlems-år bliver hævet fra 10 til 30 øre og fra 5 til 10 øre i andet år.

Samtidig blev det besluttet, at nyetablering igennem selskabsdannelser i løbet af det kommende år skal beskrives nøje og til særlig godkendelse for at sikre, at der ikke sker misbrug af de gode intentioner som ligger bag Danish Crown traditionen om at hjælpe unge ny etablerede i gang med deres produktion af grise.