Randers, 13. august 2011
Der var mange rosende ord med på vejen til Danish Crown og UNICEF, da der fredag blev samlet ind til nødhjælpsorganisationens arbejde i Uganda på Smukfest i Skanderborg.
Ekstra mange gæster valgte således at købe en baconbrunch, der tit blev efterfulgt af en kontant donation i de opstillede indsamlingsbøsser.
Over 100.000 kroner
Det skabte stor travlhed i BaconBaren, hvor de mange frivillige medarbejdere fra Danish Crown måtte arbejde hårdt for at følge med efterspørgslen. Men efter en lang og hård dag, kunne de så til gengæld og glæde sig over at have indsamlet mere end 100.000 kroner til UNICEF.
- Det er et meget flot resultat, som vi er meget tilfredse med. Jeg havde på forhånd håbet, at vi kunne kommer over 100.000 kroner, og jeg er meget glad for, at det lykkes. Det viser også noget om BaconBarens og svinestiens store popularitet og betydning på festivalen, at vi kan nå så flot et resultat, sagde kommunikationschef i Danish Crown, Rune Jungberg Pedersen.
Gør en forskel
Også stand-up-komikeren og UNICEF-ambassadøren Sebastian Dorset, der brugte sin fredag i UNICEFs tjeneste, var glad for resultatet.
- 100.000 kroner gør en stor forskel i Afrika, og det betyder meget, at virksomheder og privatpersoner gør noget for at hjælpe. Specielt i den nuværende situation, sagde Sebastian Dorset.
Se film fra UNICEF-dagen
32 personer i en svinehytte
Morgenvækning med Mek Pek og Sebastian Dorset
