Der var fornemt besøg på Danish Crowns stand på Sirha-messen i går.

26. januar 2011
Mere end 12 mdr. gammel



Randers, d. 26. januar

Der var fornemt besøg på Danish Crowns stand på Sirha-messen i går.

Prins Joachim og prinsesse Marie kiggede forbi sammen med fødevareminister Henrik Høegh. De kongelige gæster fik en lille forfriskning og en snak om Danish Crown og virksomhedens produkter med Karsten Deibjerg Kristensen, der er direktør for Danish Crown Nordic.

Sirha-messen fortsætter i dag, og et af højdepunkterne for den danske delegation i Lyon bliver afholdelsen af det uofficielle kokke-VM, Bocuse D’Or, hvor danske Rasmus Kofoed er blandt favoritterne. Danish Crown støtter op om Rasmus Kofoed som sponsor.

Facts om Sirha
Sirha finder sted fra d. 22-26 januar og hører til blandt de største foodservice messer. På den seneste messe var der mere end 2.000 udstillere og over 141.000 besøgende – heraf mere end 10.000 kokke fra 136 lande verden over.

Se mere på www.sirha.com