Restbetaling til disposition (5)

Restbetaling til disposition

Restbetalingen for svine-, so- og kreaturandelshavere vil være til disposition tirsdag den 6. december 2016.

17. november 2016
Mere end 12 mdr. gammel

I forbindelse med restbetalingen sker der en regulering af andelshaverkontoen baseret på forskellen mellem leverancerne i 2007/2008 og 2015/2016 som led i den vedtægtsbestemte konsolidering.

For svineandelshavere, der har leveret færre end otte år, er der tale om en indbetaling på andelshaverkontoen på 15 øre/kg for svin. For kreaturandelshavere er indbetalingen 30 øre/kg.

Har du fået en ny bank eller nyt kontonummer, skal det oplyses skriftligt til Danish Crown Ejerservice, Marsvej 43, 8960 Randers SØ senest tirsdag den 29. november.

Du kan også indsende de nye oplysninger på mail til dckart@danishcrown.dk.

NB. Husk, at udbetalinger fra andelshaverkonti skal, efter ophør af medlemskab, oplyses til SKAT.

Restbetaling – hvor meget?
Tirsdag den 22. november er der bestyrelsesmøde i Danish Crown AmbA, hvor bestyrelsen kommer med sit forslag til årets disponering og altså restbetalingen.

Umiddelbart efter mødet offentliggør vi bestyrelsens forslag til restbetalingen samt hovedtallene i årsregnskabet.

Først på det ordinære repræsentantskabsmøde tirsdag den 29. november skal repræsentantskabet godkende årets disponering.