Udviklingen i den daglige tilvækst har det seneste år været stigende og ligger nu i gennem-snit på cirka 1.000 gram levende tilvækst pr. dag fra 30-115 kg. Der er dog også biologisk variation mellem grisene, tilvæksten ændres med grisens alder, og sidst men ikke mindst har foderintensiteten og foderkvaliteten også betydning.
Det kan bestemt ikke udelukkes, at de hurtigst voksende grise med fri adgang til foder i de sidste uger før slagtning kan vokse helt op til 1.300-1.400 gram pr. dag, hvilket svarer til cirka 1,1 kg slagtevægt. Derfor ændres kompensationsreglerne til, at der fremover kompen-seres for 1,1 kg pr. dags udsættelse gældende fra første dag.
- Det er vigtigt for os at have et regelsæt, hvor andelsejerne får en fair kompensation for de gener udsættelser i afhentningen af grise påfører dem. Samtidig er vi lige nu i en situation, hvor foderpriserne er meget høje, og derfor har vi i bestyrelsen valgt at ændre reglerne med øjeblikkelig virkning, siger Erik Bredholt, der er formand for Danish Crown.
De nye regler gælder med virkning fra den 8. november.
