18. december 2014
Mere end 12 mdr. gammel


Randers, 18. december 2014
 

Pr. 29. december 2014 nedsættes produktionsafgiften. Årsagen er et lille overskud i Fonden i 2014 bl.a. som følge af regnskabet for 2013, og at Promilleafgiftsfonden giver Svineafgiftsfonden en større bevilling i 2015 end i 2014. Det var herefter bestyrelsens vurdering, at det samlede aktivitetsniveau burde forblive i nærheden af niveauet i 2014, og at de overskydende midler derfor passende kunne bruges på afgiftslettelser.

Produktionsafgiften ændres pr. 29. december 2014

Eksport 

  • 0,65 kr. for smågrise med en levende vægt på til og med 15 kg
  • 1,40 kr. for smågrise over 15 kg og til og med 50 kg levende vægt
  • 5,10 kr. for eksporterede svin, søer, orner og polte over 50 kg og til og med 135 kg levende vægt
  • 10,10 kr. for eksporterede svin, søer, orner og polte med en levende vægt på over 135 kg.
Slagtning 

  • 5,10 kr. pr. svin, søer, orner og polte med en indvejet, slagtet vægt på til og med 109,9 kg 
  • 10,10 kr. pr. svin, søer, orner og polte med en indvejet, slagtet vægt på 110 kg og derover.