Randers, 4. december 2014
Over de seneste år er flere og flere besætninger overgået til alt ind/alt ud på besætningsniveau. Det medfører, at der er mange måneder med uregelmæssige leverancemønstre. Hvis leverancen starter kort før den sidste dag i måneden, eller slutter lige efter den første, kan det betyde, at tildelingen af salmonellaniveau foregår på baggrund af 1 eller 2 prøver i den sidste måned.
Det betyder, at 1 eller 2 positive prøver får en meget stor indflydelse på beregningen af slagtesvineindekset og dermed for salmonellaniveauet.
For at løse dette problem, er der udviklet en ny måde at beregne slagtesvineindekset. Denne model vægter ligesom den gamle model også resultaterne fra den sidste måned højere. Men den tager også højde for, hvor mange prøver der er udtaget. Det betyder, at besætninger, der har fået udtaget meget få prøver i den sidste måned, men hvor stort set alle prøver de forudgående måneder har været negative, ikke bliver bedømt lige så hårdt som i den gamle model.
I den gamle model havde procent positive i den sidste måned 3 gange så stor vægt som hver af de forudgående måneder. I den nye model ændres vægten til 5 i sidste måned, men korrigeres til gengæld i forhold til antal prøver udtaget. Prøverne, der indgår i beregningen, skal være udtaget indenfor de seneste 3 måneder, hvor der foreligger prøveresultater, og disse 3 måneder skal samtidig ligge inden for de seneste 12 måneder.
Ny beregningsmetode
Den nye udpegningsmodel beregner slagtesvineindekset således: