19. december 2013
Mere end 12 mdr. gammel

Randers den 19. december 2013

Fødevarestyrelsen har udarbejdet en ny transportattest, til anvendelse ved transport af et sygt eller tilskadekommet svin til slagtning.

Attesten skal udfyldes af den praktiserende dyrlæge, der attesterer for transportegnethed af et svin forud for transport fra besætningerne, når besætningsejeren og/eller transportøren er i tvivl, om dyret er egnet til den påtænkte transport.

Svinet skal transporteres til slagteriet indenfor 48 timer fra dyrlægen har undersøgt dyret og attesteret dets transportegnethed.
Attesten findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside – se link i bunden af siden.

Den nye transportattest erstatter ikke attesten vedrørende transport af broksvin. Det er altså stadig muligt at få dyrlægen til at udforme en brokattest med en gyldighedsperiode på 7 dage til svin med brok over 15 cm.