Mindre ændringer til afregningsreglerne

4. april 2019
Mere end 12 mdr. gammel

Afregningsreglerne bliver løbende gennemset og ændret efter behov. På seneste bestyrelsesmøde i Danish Crown AmbA blev der justeret på to passager i afregningsreglerne. Den ene omhandler indberetningstillægget, hvor grænsen for overskridelse og gennemsnitsperiode blev ændret. Grænsen blev udvidet til +/- 30 pct., og samtidig blev det rullende gennemsnit udvidet til fem uger i stedet for fire.

Oprindeligt stod der +/- 10 pct., men det stod hurtig klart efter de først erfaringer, at det var alt for smalt i forhold til den biologiske variation, så derfor lempes der på reglerne.

Også administrationen omkring etableringsbonus blev justeret, så udbetalingen af etableringsbonus nu sker ifbm. regnskabsafslutning d. 1. oktober og ikke som tidligere på helåret for etableringsbonussens start. Det sker for at lette den administrative byrde ifbm. udbetaling, så det hele foregår samlet.

Reglerne og taksterne for etableringsbonussen i øvrigt fortsætter uændret.