9. december 2014
Mere end 12 mdr. gammel

Randers, 9. december 2014 

Fra 1. januar kommer en ny slagtepræmie til kvier over 160 kg slagtet og under 16 mdr. samt ungtyre mellem 160 kg slagtet og under 30 mdr. Dette vil sikkert medføre, at nogle af vores leverandører vil begynde især at levere kvier lige inden, de bliver 16 mdr. gamle. Her er det meget vigtigt i forbindelse med tilmelding at være opmærksom på to ting, oplyser Ejvind Kviesgaard, afdelingschef i DC Ejerservice.

For det første skal dyret kunne afhentes  hele ugen i tilmeldingsugen, og dernæst må du gerne fortælle os, at det drejer sig om denne type, så vi kan skrive en kommentar, som gør vognmanden opmærksom på dette forhold.  Ved tilmelding via Ejersiden husk at skrive det i ”Bemærkninger”.

Med andre ord er det leverandørens ansvar at sikre, at dyret bliver slagtet rettidigt, og DC Beef vil naturligvis gøre næsten alt for at hjælpe til med det.