Det nuværende forsamlingsforbud gør, at vi desværre ser os nødsagede til, at årets kredsmøder digitale via videolink. Der vil kun blive afholdt et enkelt møde for henholdsvis kreatur- og griseproducenter, men der vil blive mulighed for efterfølgende at se mødet i sin fulde længde.
Mødet for kreaturproducenter vil blive afholdt d. 3. december klokken 10.00 til 12.00, og her vil formand for kreaturforum Karsten Willumsen, CEO Finn Klostermann og leder i Ejerservice Beef Solvejg Horst Petersen give en status på det foregående regnskabsår og virksomhedens initiativer.
For griseproducenternes vedkommende er mødet også 3. december, men fra klokken 12.30 til 14.30. Her er det bestyrelsesformand Erik Bredholt og Group CEO Jais Valeur, der gør status på året, der er gået.
Der vil undervejs i mødet være mulighed for at stille skriftlige spørgsmål til indlæggene.
Vigtigt med tilmelding
Rent praktisk vil tilmeldte andelshavere modtage et link samt et kodeord dagen før mødet, som skal bruges til at logge ind på mødet.
Derfor er det vigtigt, at man tilmelder sig i ”Arrangement Tilmelding” enten via Danish Crowns Ejer-app eller Ejersiden. Tilmelder du dig via ejersiden, skal du bruge browseren Google Chrome. Har du ikke mulighed for at tilmelde dig digitalt, er du velkommen til at kontakte Ejerservice.
Hvis du ikke har mulighed for at deltage på den angivne dato, vil det være muligt at se mødet som optagelse i 48 timer efter mødets afslutning. Det kræver også, at du tilmelder dig arrangementet, så du kan modtage et link til optagelsen.
Sidste frist for tilmelding er den 1. december.
Dagsorden og valg
Dagsordenen for kredsmøderne er ifølge vedtægterne som følger:
- Valg af stemmetællere
- Valg af dirigent
- Beretning om selskabets virksomhed
- Gennemgang af det reviderede og af repræsentantskabet godkendte årsregnskab
- Behandling af indkomne forslag (senest 10 dage før kredsmødets afholdelse §12.5)
- Valg af
- Medlemmer og suppleanter til repræsentantskabet for så vidt angår griseproducentkredsene
- Valg af medlemmer til kreaturforum for så vidt angår kreaturkredsene
- Eventuelt
Der er ifølge vedtægterne ikke valg til repræsentantskab og kreaturforum i år.
