Randers, d. 10. august 2013
Til højre for bøgescenen på Smukfest ligger Bøfsaloon. Men det er ikke kun beliggenheden, der skaffer DC Beefs burgerbar succes - det er kvalitetsburgerne Olm Okse og Kælen Kalv, der har gjort Bøfsaloon til et tilløbsstykke.
Lørdag blev der for et kort øjeblik indkaldt forstærkning, så hastigheden i Bøfsaloon kunne komme op i højt gear.
Den nidobbelte Le Mans vinder Tom Kristensen lagde vejen forbi og gav en hånd med i køkkenet.
- I disse tider er vi ellers ikke så glade for hestekræfter i DC Beef, men når kompetente kræfter som Tom Kristensen lægger vejen forbi, så gør vi gerne en undtagelse, siger salgsdirektør i DC Beef Finn Klostermann.
Tom Kristensen kiggede forbi med sit hold og fik en velfortjent Kælen Kalv for indsatsen.
