18. juni 2015
Mere end 12 mdr. gammel
Randers, 18. juni 2015
- Vi oplever et helt enormt aftræk af stegt flæsk i de her dage. Vi har totalt udsolgt, og vi har desværre været nødt til at sige nej til nogle af de kunder, der kom i sidste øjeblik, siger Mette Rothmann, der er salgsdirektør i Danish Crown Foodservice.
I både 2011 og igen ved kommunalvalget i 2013 steg salget af den populære udskæring markant op til valgene - både fra specialgrise som Friland og Friland Økologi, Antonius, Bornholmergris og 100% dansk svinekød. Ved det seneste valg var afsætningen af flæsk 2,5 gange større i valgugen, når man sammenlignede med den samme uge året før.
- Tendensen er den samme i år. Vi har solgt knap 1 million flere skiver flæsk, end vi gør på en normal uge, siger Lars Huus Christensen, der er Key Account Manager i DC Pork Danmark.
Udtrykket valgflæsk er oprindeligt et udtryk for lidt for vidtløftige valgløfter, som dateres tilbage til slutningen af 1800-tallet. Med tiden har det så udviklet sig til, at mange danskere ynder at sætte nationalretten stegt flæsk på menuen, når der afholdes valg i Danmark.
