29. oktober 2012
Mere end 12 mdr. gammel

Ifølge vedtægterne kan andelshavere dele deres stemme i to halve stemmer i følgende tilfælde:

- deling mellem to personer, der er knyttet til den samme bedrift – for eksempel mellem ægtefæller eller to deltagere i et I/S
- deling mellem en andelshavers forskellige medlemskategorier – det vil sige ½ stemme som svine- og eller soandelshaver og ½ stemme som kreaturandelshaver.

Ved deling mellem to personer skal der ikke ske registrering af stemmedelingen. Ved kredsmødets start skal blot oplyses om grundlaget for stemmedelingen, hvorefter der uddeles 2 stemmesedler, der hver kun tæller ½ stemme.

Hvis der derimod ønskes en deling af stemmeretten mellem forskellige kategorier, skal Danish Crown have besked forud for kredsmøderne. Stemmedelingen vil blive registeret for en 3-årig valgperiode. Sidste gang det skete var i 2009, da der var forskudte valgperioder mellem valgområderne. Det betyder, at en andelshaver med delt stemme i løbet af 3 år vil kunne stemme én gang som svine- og eller soandelshaver og én gang som kreaturandelshaver.

De, der ønsker at dele stemmen mellem forskellige medlemskategorier, skal senest den 01.11.2012 meddele det skriftligt til Danish Crown, Ejerservice, Marsvej 43, 8960 Randers SØ.

Vedkommende andelshaver får så invitation til både et svine-/sokredsmøde og et kreaturkredsmøde. Andelshavere, der tidligere har delt stemmen, og som ikke meddeler Danish Crown andet, vil automatisk fortsætte med samme praksis.