Hvem har mest X-factor i fødevarebranchen?

Hvem har mest X-factor i fødevarebranchen?

Nu begynder jagten på kandidater til Landbrug & Fødevarers store fødevarepriser.

28. februar 2017
Mere end 12 mdr. gammel

Igen i år uddeles Økologiske Køkkenroser, Kantineprisen og Slagterprisen til køkkener og butikker, som performer ekstra godt inden for netop deres område. Og der er netop åbnet for indstillinger. Som noget nyt bliver der kastet lys på kantiner på uddannelsessteder – de får nemlig deres egen kategori under Kantineprisen, skriver Landbrug & Fødevarer.

- I den nye Kantinepris vil juryen blandt andet fokusere på, om kantinen tager et medansvar for den mad, de unge spiser. F.eks. ved at se på, om de serverer sunde og velsmagende retter, og om de unge bliver udfordret og inspireret til at prøve noget nyt. Vi ønsker også, at madoplevelsen bliver en social begivenhed, og at de unge kan samles om måltidet, siger jurymedlem og ansvarlig for Kantineprisen hos Landbrug & Fødevarer, Marie Haahr Jensen.

Priser er med til at løfte kategorier
Alle priserne er en vigtig løftestang for både detailhandlen og foodservice, og der er kamp til stregen hvert år. Hver pris har en jury og skarpe kriterier. Der skal blandt andet leveres på oplevelse for kunden, på kvalitet og på godt håndværk. Ved at dele de gode eksempler, er priserne med til at løfte salget i de forskellige kategorier.

Vil du vide mere?
Læs mere om priserne, deadlines og kategorier via linksene herunder.

Der er deadline for indstilling af kandidater den 27. marts. Vinderne kåres ved et stort awardshow på Fødevaredagen den 26. september på Hindsgavl Slot.