23. juli 2018
Mere end 12 mdr. gammel
Under en hedebølge er det ekstra vigtigt at få nok væske, og for eksempel er nogle plejehjem begyndt at servere farverige drinks med parasoller og skåler mange gange om dagen for at få ældre til at drikke tilstrækkeligt i sommervarmen.
Helt så drastisk behøver du måske ikke gå til værks, men du skal sikre, at dine grise får nok vand.
Det gælder også i udlæsningsrum, hvor der kan blive ganske hedt. Grisene skal have adgang til vand, mens de venter på at blive hentet, og uanset om det er dag eller nat, når de bliver gjort klar til afhentning.
Husk også at have en klar aftale med vognmanden om afhentningstidspunktet.
