24. august 2015
Mere end 12 mdr. gammel
Randers, 24. august 2015
Det kan give en udfordring på slagteriet, hvis alle lastbiler tager flere dyr med. Gør derfor slagteriet eller vognmanden opmærksom på ændringer i antal.
DC Beef har også bedt vognmændene om at få noteret alle CHR-numre på dyrene, der skal til slagtning, ude på gården ved den enkelte leverandør. Årsagen er, at staldpersonalet i Holsted har travlt, når der skal over 100 dyr ind i timen.
Skriv derfor hele CHR-nummeret på en lap papir eller en leveringserklæring, og vær opmærksom på, om du som landmand har et undernummer. Et undernummer er væsentligt for, at afregningen fungerer, samt om registreringen af fødevarekædeoplysninger er i orden.
Når et dyr skal slagtes fra et undernummer, men er tilmeldt fra hovednummeret, vil staldpersonalet få oplyst, at dyret ikke må slagtes, da fødevarekædeoplysningerne ikke er i orden. Det kræver, at DC Ejerservice derefter skal have fat på leverandøren for at få bekræftet, at fødevarekædeoplysningerne er i orden.
