Hakket svinekød trækkes tilbage

5. oktober 2016
Mere end 12 mdr. gammel

5. oktober 2016 

På baggrund af et fund af mindre stykker blød blåt plastik med tynd metalbagside i en pakke med hakket svinekød har Danish Crown valgt at tilbagekalde tre partier, da det ikke kan udelukkes, at der er små stykker af plastik i de øvrige pakker.

Det gælder pakker med 1,000 kg Friland hakket svinekød 8-12 % fedt med pakkedato den 4. oktober og holdbarhed til den 13. oktober, som er solgt i Meny. Pakker med 1,050 kg hakket svinekød 7-11% fedt med pakkedato den 4. oktober og holdbarhed til den 13. oktober, som er solgt i Løvbjerg, samt pakker med 1,000 kg Gestus hakket svinekød 8-12 % med pakkedato den 4. oktober og holdbarhed til den 13. oktober, som er solgt i SPAR, Min Købmand og KIWI.

De små plastikstykker udgør ingen sundhedsmæssig risiko, men plastikken kan påvirke kødets smag og konsistens ved tilberedning.

Forbrugerne kan få ombyttet eller refunderet evt. købte pakker ved at henvende sig i den butik, hvor de har købt kødet.